Louis Pasteur

24 jeg aldrig har saa meget som rørt ved en Silkeorm!« »Saa meget desto bedre, svarede Dumas, naar De ikke véd Noget i denne Sag, saa er De ikke forud indtaget af andre Tanker om den, end dem, som De selv vil danne Dem ved Deres egne Iagttagelser!« ■— Pasteur bøjede sig saa og modtog Hvervet, vel mest af Ærefrygt for sin store Lærer. Han rejste strax til Syden, til Alais, og tog fat; det var i Begyndelsen af Juni 1865; i Nærheden af Alais lejede han sig et mindre Hus, hvori der netop blev dreven en lille Silkeavl, og her satte han sig strax praktisk ind i Sagen; i 5 Aar indrettede han sig her hvert Aar i flere Maaneder; dette ensomt liggende Hus tjente ham paa en Gang til Bolig og til Silkeavl. Paa de omgivende Bjerge fandtes terrasseformede Plant- ninger af Morbærtræer. Hans Hustru og Datter for- vandlede sig for Alvor til Silkedyrkere, de indsamlede Morbærbladene og hjalp ham ved alle hans Forsøg; flere af hans Præparatorer fra École normale sluttede sig til, og i denne lille Afkrog af Gevennerne udførtes der nu et Arbejde, som hurtig skulde føre til store Re- sultater. Pasteur gik saaledes helt op i den silkeavlende Befolknings Liv. I saadanne Egne er ethvert Hus ind- rettet paa Silkeavl; overalt, selv i Kjøkkenet, ja ofte i de bedste Værelser hos velhavende Familier, ses de Vidiefletninger, hvorpaa Silkeormene krybe. De store Silkebedrifter have mægtige Skure dertil. Silkesommer- fuglens Æg ligner et lille Frø og kaldes derfor med denne Betegnelse (»une graine«); i de første smukke Vaardage kryber Silkeormen Lid af Ægget og vejer da kun 1 — 1V2 Milligram; den voxer hurtig og gjennem- gaar fire Hudskifter, hvorved den i Løbet af omtrent fire Uger opnaar en Vægt af 5—8 Gram. Derpaa ind- spinder den sig i Silke og damier sin Puppe. Pupperne dræbes saa ved Dampe af kogende Vand, tørres i Solen og sendes til Spinderierne. Vil man samle Æg, bevares en Del af Pupperne i Live, de udklækkede Sommerfugle