Louis Pasteur

25 parre sig, og saa lægge Hunnerne Æg, 4—600 hver. Hele denne Udvikling tager kun to Maaneder. Af dette lille Overblik over Silkeavlens Gang vil man se, at Pasteur i 1865 egentlig kom for sent til ret at kunne følge den i det store i det Aar; men der var dog endnu nogle mindre Opklækninger i Gang, og de maatte saa af- give Materiale til hans første Undersøgelser. Sygeligheden blandt Silkeormene havde dengang varet i omtrent 17 Aar og var efterhaanden udbredt over hele Syd- europa; der var foretaget mange Undersøgelser over den Sag; den italienske Forsker Cornalia havde i de angrebne Dyr fundet nogle mikroskopiske smaa Le- gemer, de efter ham saakaldte Cornaliaske Legemer, som ere smaa Organismer, hvis egentlige systematiske Plads endnu er omstridt; de ansaas af Nogle for Aarsagen til Sygdommen. Pasteur fandt nu først, at disse Legemer, hvis Tilstedeværelse ikke faa Undersøgere nægtede, eller som de i al Fald frakjendte enhver Betydning for Syg- dommen, virkelig forekom; de vare imidlertid ikke til at paavise i Æggene eller i Larverne, men kim i Pupperne og i Sommerfuglene; Pasteur drog ogsaa strax den Slutning, at man maatte kunne skaffe sig sunde Æg ved at udsøge de Æg, der vare lagte af Sommerfugle, som ikke indeholdt Cornalias Legemer. For at oplyse ved Forsøg, om denne Formodning var rigtig, indsamlede han strax en Del Æg, lagte af Sommerfugle, som ved Undersøgelse viste sig fri for Snyltelegemerne, og op- bevarede dem til næste Aar. Det første Spørgsmaal, han nu tog fat paa, var det, om Sygdommen var smitsom? Han knuste en Puppe eller Sommerfugl, der indeholdt Snylterne, rørte den ud i lidt Vand, og med en Pensel, dyppet heri, bestrøg han Over- fladen af Morbærblade. Med disse Blade bleve saa udvalgte, sunde smaa Silkeorme, der lige havde gjennemgaaet deres første Hudskifte, fodrede. Til Kontrol holdt han et tilsvarende Antal sunde Silkeorme i samme Alder, der bleve fodrede med Morbærblade, som ikke vare smittede. Begge Hold •; *