Louis Pasteur

26 Larver gjerinemgik baade 2det og 3die Hudskifte uden tilsyneladende at fejle noget; nogle enkelte, udtagne til Undersøgelse, viste dog Cornaliaske Legemer i Tarm- væggene hos de med smittede Blade fodrede Larver, men udvendig kunde man ikke kjende Forskjel paa de smittede og de ikke smittede Larver. Først anden Dag efter det 3die Hudskifte, hvilket var den 12te Dag efter Indtagelsen af det smittede Foder, kunde man ved at bruge Loupe se talrige smaa Pletter paa Huden; disse voxede, og efter 4de Hudskifte saa man med blotte Øjne de ejendommelige Pletter, som kjendtes saa godt af Silkeavlerne, og hvorefter Sygdommen, Pébrinen, har faaet sit Navn. Ormene og de af dem udviklede Pupper og Sommerfugle vare nu fyldte af Cornalias Legemer; Sygdommen var altsaa indført med Foderet i Tarmene og havde først sent derfra udbredt sig til hele Dyrets Legeme. Pasteur ændrede sine Forsøg paa mange Maa- der, smittede Larverne i forskjellige Aldersperioder, og det lykkedes ham saaledes vilkaarlig at fremkalde forskjellige Former af Sygdommen, som vare vel kjenclte af Silkeavlerne; han prøvede ogsaa de sunde Kontrollarver; fodrede han dem med Blade, som vare penslede med en Opslemning taget af sunde Sommerfugle, der ikke indeholdt Cornalias Legemer, saa forbleve de sunde. Han viste fremdeles ved andre Forsøg, at Exkrementerne af de Larver, hvis Tarmvægge indeholdt Snyltelegemer, vare smitsomme; udpensledes de paa Morbærblade, saa smittede disse Blade de Larver, der bleve fodrede med dem. Ogsaa en anden Smittevej opdagede han; det var Kløerne paa Larverne; med disse kunne de komme til at saare hinanden, naar de krybe over hinanden; naar nu en sund Larve har saaret en syg Larve med sine Kløer, bliver den selv smittet, hvis man saarer den med dens egne Kløer. Endelig kan Sygdommen ogsaa smitte gjennem Støv, hvori der er blandet udtørrede Exkrementer eller andre Rester af Dyr, der ere døde af Sygdommen; paa den