Louis Pasteur

28 ved samme Lejlighed, og paaviste dens Aarsag, en Art Mikrob, og Midlerne til dens Bekæmpelse, men da den ikke har den Betydning som Pébrinen, maa det her være nok med at nævne den. *) IV. Pasteurs Undersøgelser over de smitsomme Sygdomme hos Husdyrene. Indledende Bemærkninger. — Miltbrand. — Hønsekolera. — Rødsyge. — Oversigt over de almindelige Resul- tater af disse Undersøgelser. Efter at have afsluttet sine Undersøgelser over Silkeormesygdommene vendte Pasteur atter sin Opmærk- somhed til Gjæringerne, af hvilke Ølgæringen var den sidste, der sysselsatte ham (1876). Derpaa gik han over til at studere Aarsagerne til og Midlerne til Forebyggelse af Husdyrenes Sygdomme. Naar vi erindre, at Pasteur ikke var Læge og ikke havde gennemgaaet nogen Skole eller anden Udvikling, der kunde skaffe ham Forudsætningerne for at tage fat paa rent lægevidenskabelige Spørgsmaal, saa kunde det synes, at der var noget berettiget i den Anke, der er rettet mod hans Arbejder, nemlig at der ingen ledende Traad, ingen forbindende Grundtanke var i dem. Helt bortset fra, at alle hans Undersøgelser og Forsøg be- vægede sig om enkelte Spørgsmaal af Læren om Livet i dets almindelige Grundtræk, vilde dog ingen Dom være uretfærdigere end den antydede. Det var netop en nød- vendig Sammenhæng, der førte ham fra det ene af de store almindelige Æmner han valgte, til det andet. Overgangen fra Gjæringsspørgsmaalene til de store Gaa- der om Farsoternes, de smitsomme Sygdommes, Aar- sag e r var selv efter Datidens Standpunkt aldeles naturlig. Vi have jo allerede set, hvilken Betydning Pasteurs Gjæ- ringsforsøg havde havt for Lister, og hvorledes netop Pa- ‘) En tredie Silkeormesygdom, Muscardinen, som ikke blev studeret af Pasteur, skyldes en Svamp, Bo try tis Bassiana.