Louis Pasteur

29 steurs Undersøgelser gjennem Listers Arbejde havde ført til en hel Omdannelse af Kirurgien. Hertil kom endnu mere: Til Forklaring af de smitsomme Sygdommes Udbredelse var man forlængst bleven nødt til at antage en for hver enkelt af disse Sygdomme særegen Aar- sag, der virkede som en Gift paa Legemet; skjøndt man ikke kjendte nogen af disse Aarsager, men kun deres Virkninger, maatte man dog gaa ud fra den For- modning, at hver af dem var et bestemt Stof, og dette kaldte man saa Smitstoflet, Virus; for Tilværelsen af saadanne Smitstofter talte dels det, at de paagjældende Sygdomme kun forplantes videre fra Individer, der lide af Sygdommen, dels det, at disse Sygdomme i deres Optræden og Forløb frembyde visse fælles Træk, f. Ex. at de ere ledsagede af Feber, af Hud- eller Slim- hindelidelser o. s. v. Der udviklede sig i Tidernes Løb mange forskjellige Theorier om disse Sygdommes og om de formodede Smitstoffers Natur. Det vilde føre os altfor langt fra vor Vej endog kun i de almindeligste Grund- træk at gaa ind paa disse Theorier; vi maa nøje os med at fremhæve, at en af dem efter Liebigs Grund- tanke søgte Smittens gaadefulde Aarsager i Processer, der skulde ligne Gjæringsprocesserne. Man kaldte disse Sygdomme simpelt hen for Gjæringssygdomme, zymotiske Sygdomme; Smitstoffet tænktes da at være et Ferment, en Gjæringsvækker, der havde det tilfælles med de fra den døde Natur kjendte Gjæringsvækkere, at selv den mindste Mængde af det var i Stand til at virke udstrakte For- andringer i det gjærbare Legeme, som jo i dette Til- fælde blev det sunde menneskelige eller dyriske Legeme, ligesom det fra de af Gjæringen (Farsoten) angrebne Legemer kunde overføres paa sunde Legemer og frem- kalde nye Tilfælde af Gjæringen. Det vil af Alt dette ses, at Overgangen fra Forsøg over Gjæringerne i de døde organiske Legemer til Forsøg over de smitsomme Sygdommes Aarsager laa nær. En yderli- gere Tilskyndelse til denne Overgang vartendnu følgende: