Louis Pasteur
Forfatter: J. G. Ditlevsen
År: 1896
Forlag: Det Schubotheske Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 51
UDK: 92
Med Portræt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
29
steurs Undersøgelser gjennem Listers Arbejde havde ført
til en hel Omdannelse af Kirurgien. Hertil kom endnu
mere: Til Forklaring af de smitsomme Sygdommes
Udbredelse var man forlængst bleven nødt til at antage
en for hver enkelt af disse Sygdomme særegen Aar-
sag, der virkede som en Gift paa Legemet; skjøndt
man ikke kjendte nogen af disse Aarsager, men kun
deres Virkninger, maatte man dog gaa ud fra den For-
modning, at hver af dem var et bestemt Stof, og dette
kaldte man saa Smitstoflet, Virus; for Tilværelsen af
saadanne Smitstofter talte dels det, at de paagjældende
Sygdomme kun forplantes videre fra Individer, der
lide af Sygdommen, dels det, at disse Sygdomme i deres
Optræden og Forløb frembyde visse fælles Træk, f. Ex.
at de ere ledsagede af Feber, af Hud- eller Slim-
hindelidelser o. s. v. Der udviklede sig i Tidernes Løb
mange forskjellige Theorier om disse Sygdommes og
om de formodede Smitstoffers Natur. Det vilde føre os
altfor langt fra vor Vej endog kun i de almindeligste Grund-
træk at gaa ind paa disse Theorier; vi maa nøje os
med at fremhæve, at en af dem efter Liebigs Grund-
tanke søgte Smittens gaadefulde Aarsager i Processer,
der skulde ligne Gjæringsprocesserne. Man kaldte disse
Sygdomme simpelt hen for Gjæringssygdomme, zymotiske
Sygdomme; Smitstoffet tænktes da at være et Ferment,
en Gjæringsvækker, der havde det tilfælles med de fra den
døde Natur kjendte Gjæringsvækkere, at selv den mindste
Mængde af det var i Stand til at virke udstrakte For-
andringer i det gjærbare Legeme, som jo i dette Til-
fælde blev det sunde menneskelige eller dyriske Legeme,
ligesom det fra de af Gjæringen (Farsoten) angrebne
Legemer kunde overføres paa sunde Legemer og frem-
kalde nye Tilfælde af Gjæringen.
Det vil af Alt dette ses, at Overgangen fra Forsøg over
Gjæringerne i de døde organiske Legemer til Forsøg over
de smitsomme Sygdommes Aarsager laa nær. En yderli-
gere Tilskyndelse til denne Overgang vartendnu følgende: