Louis Pasteur

33 cinerede og de uvaccinerede, med usvækket, stærk Miltbrandsgift. Alle de tilstedeværende Vidner bleve nu tilsagte af Pasteur til at møde paany den 2den Juni, altsaa 48 Timer senere. Forsøget viste sig til Alles Beundring at have faaet nøjagtigt det af Pasteur forud- sagte Udfald: Alle de vaccinerede Dyr vare sunde, af de uvaccinerede vare de 25 Faar døde eller døende, de 4 Køer vare meget syge med store Miltbrandssvulster ved Indpodningsstikkene. Pasteur havde fundet en Vaccine. Allerede i de følgende Aar, 1882—1886, var der aärlig vaccineret c. 2—300,000 Faar og Køer i Frankrig, og det viste sig, at Dødeligheden af Miltbrand, der ellers for Faarenes Vedkommende var omtrent 10 pCt., for Køernes 5 pCt., var nedsat til henholdsvis 0,9 pCt. og 0,3 pCt. hos de vaccinerede Dyr. Det skal endnu kun fremhæves, at Pasteur ikke ind- skrænkede sine Undersøgelser over Miltbranden hertil; han undersøgte Betingelserne for dens Udbredelse i de forskjel- lige Egne, anstillede Forsøg paa Faar med forskjellige Foderplanter, der vare vandede med Kulturer af Miltbrand, andre Forsøg med Nedgravning af Dyr, der vare døde af Miltbrand o. s. v. o. s. v. — Miltbrandsmikroberne udvikle, som R. Koch havde fundet 1876, meget sejglivede For- plantelseslegemer, de saakaldte Miltbrandssporer; medens de sporeløse Mikrober let dø og ikke taale længere Opbevaring, kunne Sporerne vedligeholde deres Spire- evne Aar igjennem og ere derfor meget farlige for Smittens Forplantelse. Ogsaa hertil tog Pasteur Hensyn ved sine Undersøgelser over Miltbrandens Udbredelse. En anden Husdyrsygdom, som Pasteur undersøgte, var den saakaldte Hønsekolera; den optræder ofte med en formelig pestagtig Voldsomhed blandt det tamme Fjerkræ, især hos Høns. Ogsaa ved denne Sygdom var der allerede funden en Mikrob (Peroncito i 1878). Pa- steur fandt, at denne Mikrob med Lethed kunde faaes i Renkultur i neutral og kimfri Hønsekødsuppe. Af Kjødsuppekulturen var det mindste Spor nok til ved 3