Louis Pasteur

32 skets og Pattedyrenes, kunde det jo være, at man heri maatte søge Grunden til deres Uimodtagelighed; for at prøve dette, indpodede Pasteur en Høne, som han saa ved koldt Vand sørgede for at holde afkjølet, saa at dens Blodvarme faldt til 37 ä 38°; under disse Forhold slog Indpodningen an, og Hønen døde af Miltbrand. Men Forsøg med Temperaturens Virkning paa Milt- brandskulturer skulde bringe Pasteur endnu langt vigtigere Resultater: Holdt han en Renkultur i længere Tid op- varmet til 42° C., saa døde den ud efter nogle Ugers Forløb, hvilket erkjendtes ved at en Prøve, udsaaet i frisk Kjødsuppe, ikke spirede. Men nærmere Under- søgelse viste, at naar man efter henholdsvis 2—4—6 — 8 Dages Opvarmning prøvede dens Smitteevne ved Ind- podning paa Dyr, saa fandtes denne efterhaanden af- tagen; ved fortsatte Indpodninger med efterhaanden stærkere (altsaa i kortere Tid opvarmet) Miltbrandsgift fandt Pasteur, at den svagere Gift virkede som Vaccine mod den nogle Dage senere indpodede stærkere Gift. Han tilberedte sig nu to Vacciner, en svagere (første) og en stærkere (anden) Vaccine; den sidste blev ind- podet 12—14 Dage efter den første. Nu var han naaet saa vidt, at han kunde gaa til Forsøg i det Store, efter at han havde fremlagt sine Resultater for det franske Akademi. Han fik da Tilbud om Materiale til et stort offentligt Forsøg, der blev begyndt den 5te Maj 1881 paa en Ejendom i Nærheden af Melun; her blev der overgivet ham 60 Faar, hvoraf de 10 ikke skulde behandles, 25 skulde vaccineres og 25 uden foregaaende Vaccina- tion indpodes med fuldt kraftig Miltbrandssmitte; lige- ledes fik han 10 Køer, hvoraf 6 skulde vaccineres, 4 indpodes med fuldt kraftig Smitte uden foregaaende Vaccine. Den 5te Maj blev altsaa de 25 Faar og de 6 Køer vaccinerede med 1ste Vaccine; den 17de Maj indpodedes de samme Dyr med den 2denVaccine; den 31te Maj endelig indpodedes alle de til Behandling valgte Dyr, baade de vac-