Louis Pasteur

31 Sygdommen, derved har erhvervet en mere eller mindre varig Uimodtagelighed for Smitten; dette er saaledes f. Ex. almindelig bekjendt for Mæslinger, Skarlagensfeber, Kig- hoste, Kopper o. s. v. Endelig er der en tredie Gaade af de mange, der knytter sig til disse Sygdomme, vi skulle omtale, det er den bekjendte, af Englænderen J en ner opdagede Vaccination, altsaa den Erfaring, at Indpodning af Kokopper i al Fald for en vis Aarrække gjør det indpodede Menneske uimodtageligt eller dog kun lidet modtageligt for Koppesmitten. Da Pasteur gik over til at studere disse Sygdommes Aarsager, valgte han først nogle almindelige Husdyrsyg- domme; disse gave ham Haab om et virkeligt Udbytte af de Forsøg, han maatte anstille, fordi Dyrene kunde gjøres til Gjenstand for Experiment er, som det ikke var tilladt at gjøre paa Mennesker. Den første Sygdom hän valgte, var Miltbranden; det var netop ved denne, at Davaine kort forud havde gjort det i høj Grad sandsynligt, at Smitstoffet var den i de syge Dyrs Blod fundne Mikrob, Miltbrandsbacillen. Pasteur søgte nu først at skaffe sig en Renkultur af disse smaa Organismer; dette lykkedes ham ved at ud- saa lidt Blod med Miltbrandsbaciller fra et sygt Dyr i neutraliseret kimfri (mikrobl'ri eller steril) Urin eller Hønsekjødsuppe ved en vis Varmegrad; Mikroberne trivedes fortræffelig og formerede sig hurtig; for at forvisse sig om, hvorvidt Smitten skyldtes Mikroberne selv eller muligt et af dem udviklet, i Opløsningen værende kemisk Stof, lod han Kulturen bundfælde sig og viste nu ved nye Indpodninger, at kun Bundfaldet, altsaa Mikroberne, ikke den ovenstaaende klare Vædske, fremkaldte Sygdommen. Fortsatte Forsøg lærte ham, at ikke alle Dyr vare modtagelige for Sygdommen; særlig vare Høns uimodtagelige; Pasteur havde nu ved at experimentere med sine Kulturer fundet, at disse ikke lykkedes ved en Temperatur af 44° G.; da Hønsenes Blodvarme er c. 41—42° C., altsaa højere end Menne-