Louis Pasteur

Ml ■BHBM 36 forhøjes ved forskjeHige Paavirkninger; for Miltbrandens Vedkommende bevirkede Varme en Svækkelse af Smit- stoffet, for Hønsekoleraen blev det samme opnaaet ved en simpel Opbevaring uden Omdyrkning *); for Rødsygens Vedkommende ændredes Smitstoffet ved at lade det passere ved Rækkepodninger gjennem en anden Dyreart; valgte man hertil Kaniner, saa svækkedes det, valgte man Duer, saa forstærkedes det. I disse Forsøgs Resultater ligger Nøglen til de Veje, gjennem hvilke fortsatte Undersøgelser med grundet Haab kunne ventes at skaffe Klarhed over de gaadefulde Spørgs- maal om Aarsagerne til Farsoternes forskjeHige Optræden, deres Godartethed eller Ondartethed, deres Udbredelse over Egne med forskjeHige Naturforhold, over Befolkninger med forskjellig Levevis. Istedetfor de tidligere trættende Hypotheser uden Støtte af Forsøg, der i talløs Mængde ere opstillede for at forklare Farsoternes forskjeHige Heftighed under forskjeHige ydre Forhold, ligger det jo nu nær at søge alle saadanne Spørgsmaal, der stadig dukke op ved enhver Epidemi, opklarede ved Forsøg over det paagjældende Smitstofs Reaktioner paa for- skjellige Paavirkninger. Af ikke mindre Vigtighed ere Pasteurs experimentelle Beviser for at samme Smitstof hos forskjeHige Dyrearter kan fremkalde helt forskjeHige Sygdomme, f. Ex. Hønsekolera hos Høns og hos Mar- svin; ogsaa disse Erfaringer ere sandsynligvis kun det første Skridt til Løsningen af mange Gaader om, hvor- ledes Epidemier afløse hinanden eller ere forbundne med hinanden gjennem tilsyneladende helt fremmede Mellemled. Selve de epidemiske Sygdommes historisk- geografiske Forhold, saavidt de kunne udledes, ville maa- ske fremtidig derved komme til at staa i et mangefold klarere Lys end nu, og Muligheden af store praktiske Resultater ad denne Vej er heller ikke fjern. ') Senere Forsøg af Andre have søgt at gjøre dette tvivlsomt, ( men Spørgsmaalet kan vel næppe betragtes som endelig af- gjort endnu.