Louis Pasteur

39 efter den Mikrob, som han formodede maatte ligge til Grund for Sygdommen. Efter mange forgjæves Under- søgelser maatte han imidlertid opgive disse Forsøg; han fandt ganske vist Mikrober, men ikke nogen til hvilken denne Smitte var knyttet. Saa forsøgte Pasteur, om ikke de syge Dyrs Hjerne og Rygmarv maaske indeholdt Smitstoffet; Sygdommens Symptomer tyde nemlig paa, at disse Organer ere særlig stærkt angrebne. Han indpodede nu under Huden paa Kaniner og Hunde smaa Dele af Hjernen af en Hund, der var død afVandskræk. De indpodede Dyr fik Sygdommen efter en Inkubations- tid, der var af samme ubestemte og lange Varighed, som Inkubationstiden efter et Bid af en syg Hund1). Det var nu af flere Grunde vigtigt for Pasteur dels at faa en kortere Inkubationstid, bl. A. fordi en meget lang i høj Grad vanskeliggjorde Forsøgene, dels at faa en Inkubationstid af en vis bestemt Varighed, som han kunde regne paa. Han forsøgte da at indpode de smittebærende Smaadele fra en syg Hjerne ikke, som hidtil, under Huden, men under Hjerneskallen, umiddel- bart i Hjernehinderne af det Dyr, han vilde smitte; det lykkedes; den indpodede Hund fik Sygdommen efter kun nogle faa Dages Inkubationstid. Derimod mislykkedes fremdeles ethvert Forsøg paa at dyrke Smitstoffet uden- for det syge Dyrs Legeme i Renkultur. Pasteur kunde altsaa ikke her som ved sine tidligere Undersøgelser anstille Forsøg med Renkulturer i Glaskolber eller andre Beholdere, og ligesom Haabet om at faa Smitstoffet rent fremstillet maatte opgives, saaledes syntes der heller ikke at være vundet nogen Udsigt til at faa fremstillet *) »Inkubationstiden« er den Tid, der forløber mellem Indpodnin- gen eller Smitteoverførelsen af en Sygdomsgift og Sygdom- mens Udbrud hos det saaledes smittede Individ, et Tidsrum, hvori Individet befinder sig helt vel eller dog ikke særlig ilde; Varigheden af dette Tidsrum er meget forskjellig for de for- skjellige Sygdomme, men ved Vandskræk er det paafaldende langt, fra c. 14 Dage til flere Uger, ja Maaneder.