Louis Pasteur

40 en Vaccine mod Sygdommen. Det væsentlige Udbytte af disse langvarige Undersøgelser var da, at Smitstoffet særlig indeholdes i Hjernen og Rygmarven, og at man ved passende Indpodninger kunde forkorte Inkubations- tiden betydelig. Saa bragte hans Erfaringer fra Svinets Rødsyge (s. ovfr.) ham til at forsøge at svække Smit- stoffet ved at lade det, gjennem et Antal Rækkepodnin- ger, passere en anden Dyreart. Saadanne Indpodninger paa Aber viste nu virkelig en Svækkelse af Giften; Rækkepodninger paa Kaniner medførte derimod en For- stærkelse af Giften. Det var nu Pasteur om at gjøre at faa et Smitstof af bestemt Styrke til Udgangspunkt, og som Maal for Smitstoflets Styrke valgte han af Grunde, som her maa forbigaas, Inkubationstidens Varighed; vi kunne ikke følge alle de enkelte Forsøgsrækker, der tog flere Aar, men indskrænke os til at omtale, at det omsider lykkedes ham ved omtrent 50 Rækkepodninger, alle udførte paa Kaniner ved umiddelbar Indpodning paa Overfladen af deres Hjerne, at sikre sig et Smit- stof, der frembød en konstant Inkubationstid af 8 Dages Varighed. Dette meget giftige, »faste« Smitstof gjorde han nu til Udgangspunkt for Forsøg paa at fremstille et svækket Smitstof; dette lykkedes ham ved en ganske ejendommelig Fremgangsmaade, idet han tørrede den smittede Rygmarv langsomt i et kimfrit (mikrobfrit) Rum; naar denne Tørring skete ved 20—25° C., iagttog han, at Smitstoffet svækkedes daglig, indtil det tilsidst efter 7—14 Dage var blevet helt uvirksomt. Nu havde han et Smitstof, hvis mulig beskyttende Virkning han kunde prøve. Han indpodede da daglig under Huden paa en sund Hund noget Smitstof; den første Dag ind- podede han det svageste, altsaa det som havde været tørret 14 Dage, den følgende Dag det 13 Dage tørrede o. s. v., indtil han endelig den 14de Dag indpodede fuldt virksomt Smitstof. Ved derpaa følgende Forsøg med at lade Hunden bide af syge Hunde eller paany at indpode den det stærkeste Smitstof, overbeviste Pasteur sig om, at