Louis Pasteur

42 stod, og de to Læger tilraadede ham enstemmig at forsøge sin Methode paa dette Barn, der næsten var dødsdømt. Grancher gjorde saa Indpodninger daglig; efterhaanden som de bleve forstærkede, tiltog Pasteurs Uro; den 16de Juli fik Drengen den sidste Indpodning, og Pasteur maatte følge sine Omgivelsers Raad og søge Hvile ved en lille Rejse; Grancher maatte stadig ved Breve og Telegrammer holde ham i Kundskab om hvor- ledes Alt gik; den 27de Juli kunde Drengen sendes hjem til Elsass, og nu udviklede der sig en regelmæssig Brevvexling mellem ham og Pasteur; først maatte han skrive hver fjerde Dag, saa hver ottende og endelig hver fjortende Dag. Drengen blev helbredet, og den 26. Ok- tober forelagde Pasteur Akademiet Meddelelsen om dette »lykkelige Forsøg«, det første paa Mennesker efter flere Aars ihærdige Arbejde paa Dyr. Meddelelsen modtoges med dyb Bevægelse af hele Akademiet, og Vulpian udtalte de korte Ord: »Dette nye Arbejde sætter Præget paa Pasteurs Ære og kaster en uforlig- nelig Giands over vort Fædreland«. Nu strømmede Folk til Pasteurs Laboratorium; han selv, som dog nu i 6 Aar havde ofret al sin Tid paa at lære denne Sygdom at kjende, blev i høj Grad overrasket over, at Antallet af dem, der vare bidte af Dyr, som ansaas for eller vidstes at lide af Vandskræk, i Virkeligheden var saa stort. Allerede d. 1ste Marts 1886, altsaa J/2 Aar efter sin første Meddelelse til Akademiet, kunde Pasteur aflægge en ny Meddelelse, denne Gang om Behandlingen af 350 bidte Mennesker, hvoraf kun 1 var død. Han sluttede denne Meddelelse med de Ord: »En Methode til at fore- bygge Vandskræk efter Bid er fastslaaet; der er Anled- ning til at oprette et Institut for Vaccination mod Vand- skræk «. Et halvt Aar senere meddelte han en Udvidelse af Methoden, den saakaldte »intensive« Behandling, hvis Ejendommelighed var kortere Mellemrum mellem Ind- podningerne, saa at disse kunde afsluttes i 3 Dage; derpaa gjentoges hele Rækkepodningen endnu to Gange.