Louis Pasteur

47 Hensigten, at føje nye Bekymringer til dem, hvormed Pasteur altid selv fulgte sine Patienters Skæbne, var jo naaet. I Slutningen af 1885 blev der bragt en lille lOaarig Pige, Louise Pelletier, til hans Laboratorium; hun var bleven bidt af en stor syg Hund for 37 Dage siden, og havde bl. A. et frygteligt Saar i Nakken. Pasteur tilkaldte Grancher og forestillede ham detHaab- løse i Tilfældet, der var kommen altfor silde under Be- handling; men skjøndt Pasteur fuldt vel indsaa, at en mislykket Behandling let vilde skade Tilliden til hans Melhode og maaske afholde Mange fra at benytte den, sejrede dog hans menneskelige Medfølelse over hans videnskabelige Betænkeligheder, og han gjennemførte Be- handlingen for dog at byde Barnet og dets Fader den lille Chance, der kunde være for et lykkeligt Udfald. Det mislykkedes, Sygdommen viste sig nogle Dage efter, og Barnet døde. Strax kom der en Avisartikel med Overskrift: »Pasteurs Triumf«; man kaldte ham en Charlatan, ja en Morder. Ogsaa fra Udlandet mødte han Modstand; saale- des allerede hans Gjæringsforsøg; og her var det, som man maatte vente, især Liebig, der optraadte imod ham. Pasteur søgte personlig Liebig og opfordrede ham til fælles Forsøg over de Spørgsmaal, Striden drejede sig om, men Liebig indlod sig ikke paa en saa- dan Afgjørelse. Fra engelsk Side bekæmpede en af Londons Hospitalslæger, Bastian, heftig Pasteurs Forsøg over Selvdannelsen; Pasteur opfordrede ham paa den internationale Congres i London til Deltagelse i et For- søg, der netop for ham som Læge maatte være særlig overbevisende; det støttede sig til den bekjendte Er- faring, at et Benbrud uden ydre Saar altid helbredes uden saadan Betændelse, der skyldes Mikrober, medens omvendt et Benbrud med ydre Saar, der naar ind til Brudstedet, let giver Anledning til farlige Tilfælde paa Grund af indtrængte Mikrober. Men Bastian optog ikke Udfordringen.