Louis Pasteur
Forfatter: J. G. Ditlevsen
År: 1896
Forlag: Det Schubotheske Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 51
UDK: 92
Med Portræt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
Hensigten, at føje nye Bekymringer til dem, hvormed
Pasteur altid selv fulgte sine Patienters Skæbne, var jo
naaet. I Slutningen af 1885 blev der bragt en lille
lOaarig Pige, Louise Pelletier, til hans Laboratorium;
hun var bleven bidt af en stor syg Hund for 37 Dage
siden, og havde bl. A. et frygteligt Saar i Nakken.
Pasteur tilkaldte Grancher og forestillede ham detHaab-
løse i Tilfældet, der var kommen altfor silde under Be-
handling; men skjøndt Pasteur fuldt vel indsaa, at en
mislykket Behandling let vilde skade Tilliden til hans
Melhode og maaske afholde Mange fra at benytte den,
sejrede dog hans menneskelige Medfølelse over hans
videnskabelige Betænkeligheder, og han gjennemførte Be-
handlingen for dog at byde Barnet og dets Fader den
lille Chance, der kunde være for et lykkeligt Udfald.
Det mislykkedes, Sygdommen viste sig nogle Dage efter,
og Barnet døde. Strax kom der en Avisartikel med
Overskrift: »Pasteurs Triumf«; man kaldte ham en
Charlatan, ja en Morder.
Ogsaa fra Udlandet mødte han Modstand; saale-
des allerede hans Gjæringsforsøg; og her var det, som
man maatte vente, især Liebig, der optraadte imod
ham. Pasteur søgte personlig Liebig og opfordrede
ham til fælles Forsøg over de Spørgsmaal, Striden
drejede sig om, men Liebig indlod sig ikke paa en saa-
dan Afgjørelse. Fra engelsk Side bekæmpede en af
Londons Hospitalslæger, Bastian, heftig Pasteurs Forsøg
over Selvdannelsen; Pasteur opfordrede ham paa den
internationale Congres i London til Deltagelse i et For-
søg, der netop for ham som Læge maatte være særlig
overbevisende; det støttede sig til den bekjendte Er-
faring, at et Benbrud uden ydre Saar altid helbredes
uden saadan Betændelse, der skyldes Mikrober, medens
omvendt et Benbrud med ydre Saar, der naar ind til
Brudstedet, let giver Anledning til farlige Tilfælde paa
Grund af indtrængte Mikrober. Men Bastian optog ikke
Udfordringen.