Louis Pasteur

46 raade, selv ikke af dem, hvis Dom han satte mest Pris paa. Vi have set ovenfor, hvor vanskeligt det faldt endog Dumas al t'aa ham til at paatage sig Undersøgelserne over Silkeormenes Sygdomme; ved andre Lejligheder, f. Ex. da han begyndte sine Forsøg om Selvdannelsen, gik han imod bnade sin gamle Lærer Biots og Dumas’ Raad, fordi han følte sig tvungen til at optage dette Spørgsmaal paa Grund af sine Undersøgelsers Gang. Af en helt anden Natur var den Modstand, han mødte af dem, der ikke kunde frigjøre sig fra deres gamle til- vante Synsmaader og derfor i det nye, Pasteur bragte frem, kun saa noget uholdbart, umodent, ubevist. Her- hen hører den Modstand, han mødte hos Veterinæren Colin, der aldeles ikke kunde gaa ind paa hans mærke- lige Opdagelser over Husdyrenes Sygdomme. — Frem- deles hører vel i Grunden ogsaa herhen Pouchets og dennes Medarbejderes forgjæves Forsøg paa at hævde Selvdannelsens Tilværelse imod Pasteur. Endelig hører ogsaa herhen den Række voldsomme og tildels usømme- lige Angreb, som Michel Peter rettede mod hans Be- handling afVandskrækken. Saa vidt hans Modstanderes Angreb tillod det, svarede Pasteur altid selv paa dem med Forsøg, saa simple og overbevisende, og anstillede i Overværelse af mange Vidner, saa at det paa den Maade var ham let at bringe Sejren hjem; personlig Polemik synes at have ligget ham fjern. Naar hans Modstandere mødte op med en saadan, holdt han sig tilbage og lod Andre svare for sig. At han endnu maatte lide meget under Modstand af endnu langt lavere Art, Beskyldninger for de usleste egennyttige Motiver til hans Forsøg, for Usandfærdighed i Meddelelsen af hans Resultater, o. s. v. skulle vi her kun nævne; men de forbitrede ham mange Timer, f. Ex. naar han paa sit Bord kunde finde Breve eller Telegrammer med Meddelelse om, at den eller den var død som Følge af de Indpodninger mod Vandskræk, Pasteur havde behandlet ham med; i Reglen viste saa- danne anonyme Meddelelser sig at være helt Opspind, men