Louis Pasteur

49 Diskussion; Koch undslog sig og lovede skriftligt Svar: dette kom først et Fjerdingaar efter, og Koch maatte her indrømme Rigtigheden af Pasteurs Miltbrandsvaccine; men dens praktiske Betydning vilde han ikke erkjende. Der hvilede imidlertid en mærkelig Nemesis over den tyske Skoles Modstand mod Pasteur; de tyske Bidrag til de paagjældende videnskabelige Spørgsmaal vare betydelige og dygtige Arbejder, men Grundlaget for og de vejledende Grundtanker i Udforskningen af alle de mange vanskelige Spørgsmaal paa Mikrobsygdommenes Omraade skyldtes alene Pasteur. De dygtigste tyske Ar- bejder fra denne Tid vare derfor, ret beset, kun nye Anvendelser af, nye Vidnesbyrd om Omfanget og Urok- keligheden af den af Pasteur lagte Grundvold, og saa langt fra at forringe Pasteurs Fortjeneste bleve de netop Midler til at bringe ham en udbredt Anerkjendelse overalt. Og den Tid kom, da hele Verden skulde erkjende Pasteurs Betydning. Alt forlængst havde England gjennem sine ypperste Videnskabsmænd, Lister og Paget, gjort det. Da Tanken om et Institut, ti! Bekæmpelse af Hunde- galskaben var bragt frem, blev den greben med Be- gejstring overalt; i faa Maaneder var der indløbet Bidrag paa over 2}/2 Millioner Francs; man begyndte Arbejdet i 1886 og 1888 blev det indviet, og nu staar, bærende Pasteurs Navn, Pasteur-Institutet, indrettet med sine Laboratorier til Forsøg paa alle de af Pasteur aabnede Veje, som et sjælden storslaaet Minde om hans For- tjenester. Havde Frankrig lidt Nederlag i Krigen med Tyskland, saa havde det til Gjengjæld nu paa Aandens Omraade vundet en Sejr gjennem Pasteurs Livsarbejde. Tiden vil vise, at denne Sejr langt opvejer hint Neder- lag. Og det skal her tilføjes, at ved mangfoldige Lejlig- heder viste Pasteurs egne Udtalelser om hans Under- søgelser og Opdagelser, at det var ikke sin egen Ære og Fordel, han søgte ved dem, men at næst Erkjendelsen af Sandheden havde han ingen større Glæde end den at kunne gavne sit Fædreland og bidrage til Frankrigs Ære. 4