Louis Pasteur
Forfatter: J. G. Ditlevsen
År: 1896
Forlag: Det Schubotheske Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 51
UDK: 92
Med Portræt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
49
Diskussion; Koch undslog sig og lovede skriftligt Svar:
dette kom først et Fjerdingaar efter, og Koch maatte
her indrømme Rigtigheden af Pasteurs Miltbrandsvaccine;
men dens praktiske Betydning vilde han ikke erkjende.
Der hvilede imidlertid en mærkelig Nemesis over
den tyske Skoles Modstand mod Pasteur; de tyske
Bidrag til de paagjældende videnskabelige Spørgsmaal
vare betydelige og dygtige Arbejder, men Grundlaget for
og de vejledende Grundtanker i Udforskningen af alle de
mange vanskelige Spørgsmaal paa Mikrobsygdommenes
Omraade skyldtes alene Pasteur. De dygtigste tyske Ar-
bejder fra denne Tid vare derfor, ret beset, kun nye
Anvendelser af, nye Vidnesbyrd om Omfanget og Urok-
keligheden af den af Pasteur lagte Grundvold, og saa
langt fra at forringe Pasteurs Fortjeneste bleve de netop
Midler til at bringe ham en udbredt Anerkjendelse overalt.
Og den Tid kom, da hele Verden skulde erkjende
Pasteurs Betydning. Alt forlængst havde England gjennem
sine ypperste Videnskabsmænd, Lister og Paget, gjort
det. Da Tanken om et Institut, ti! Bekæmpelse af Hunde-
galskaben var bragt frem, blev den greben med Be-
gejstring overalt; i faa Maaneder var der indløbet Bidrag
paa over 2}/2 Millioner Francs; man begyndte Arbejdet
i 1886 og 1888 blev det indviet, og nu staar, bærende
Pasteurs Navn, Pasteur-Institutet, indrettet med sine
Laboratorier til Forsøg paa alle de af Pasteur aabnede
Veje, som et sjælden storslaaet Minde om hans For-
tjenester. Havde Frankrig lidt Nederlag i Krigen med
Tyskland, saa havde det til Gjengjæld nu paa Aandens
Omraade vundet en Sejr gjennem Pasteurs Livsarbejde.
Tiden vil vise, at denne Sejr langt opvejer hint Neder-
lag. Og det skal her tilføjes, at ved mangfoldige Lejlig-
heder viste Pasteurs egne Udtalelser om hans Under-
søgelser og Opdagelser, at det var ikke sin egen Ære
og Fordel, han søgte ved dem, men at næst Erkjendelsen
af Sandheden havde han ingen større Glæde end den at
kunne gavne sit Fædreland og bidrage til Frankrigs Ære.
4