Louis Pasteur

50 Der var endnu et Forhold, hvori Pasteurs person- lige faste Holdning gjennem Aarenes Løb gjorde ham til Gjenstand for en Modstand, der mere end én Gang aabenbarede den dybe inderste Grund i hans personlige Liv: Pasteur tilhørte den romersk-katholske Kirke, men det var for ham ikke det alene, at han var født og op- draget i den; nej han var, og derom er der paalidelige Vidnesbyrd nok, en alvorlig troende Kristen. Allerede ved hans Optagelse i Akademiet kom det frem, da Renan søgte at spotte ham i Anledning af hans Tro; hans sidste Sygdom og Død bar ikke mindre Vidne herom. Her skulle vi ikke nærmere gaa ind paa denne Side af hans Liv, men kun tilføje, at Pasteurs Forhold til den kristelige Tro er et talende Vidnesbyrd om, at naar Fritænkeriet og Gudsfornægtelsen i vor Tid vel mere end nogensinde før søger at hævde Naturvidenskaben for sig og dens Uforenelighed med den kristne Tro, saa er det i fuldeste Maal uberettiget. Til de mangfoldige Anerkjendels er, Pasteur i sine sidste Aar blev Gjenstand for, kom der i 1892 en ganske særegen; det var paa hans 70-aarige Fødselsdag. Væsentlig ved Tilskyndelse fra dansk Side blev denne en Festdag for ham og hele hans Folk. Deputationer og Adresser strømmede sammen i Paris fra alle Lande; ogsaa Kjøben- havns Universitet sendte ham en Adresse, og fra hans Elever og Beundrere her i Landet fik han en Medaille med Figurer i gammelnordisk Stil og en Indskrift, der med runelignende Bpgstaver angav de vigtigste af hans Opdagelser. Det var .naturligt, at særlig Danmark sendte ham sin Hyldest: det berømte Carlsberger Bryggeri med dets Laboratorium var det første teknisk-videnskabelige Institut i sin Art, der blev indrettet efter Pasteurs Prin- ciper og efter Samraad med ham; Kjøbenhavn var den første By, i hvilken en stor Hospitalsafdeling og den offentlige Fødselsstiftelse gjennemførte den antiseptiske Behandling; Kjøbenhavns Universitet var det første, der grundede et eget Institut for den lægevidenskabelige