Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

218 og det i dette Aar af Dobereiner opfundne Brintfyrtøj var for uhandleligt til at skaffe sig almindelig Udbredelse. Kort derefter fremkom de „kemiske Fyrstikker“, der bestode af Træpinde med et „Hoved“ af klorsurt Kali og Svovl eller Sukker, der antændtes, naar de dyppedes ned i Svovlsyre. Først i 1835 begyndte en fabriksmæssig Fremstilling (i Wien) af Fosfortændstikker, Svovl- stikker, der igen siden 1850 blive mere og mere for- trængte af de fosforfrie Sikkerhedstændstikker. Det til Svovlstikkernes og Sikkerhedstændstikkernes Strygeflader brugte Fosfor er et Grundstof, der ikke forekommer i fri Tilstand i Naturen. Derimod fore- kommer det i Form af fosforsure Salte, navnlig fosfor- sur Kalk, dels som s. k. Mineralfosfater, der bl. a. be- nyttes til Fremstilling af Gødningsstoffer, dels i Dyrenes Knogler. Det fremstilles dels af Benaske, dels af Mineral- fosfater, idet disse behandles med Svovlsyre, hvorved dannes svovlsur Kalk, der frafiltreres, og en Opløsning af Fosforsyre, der inddampes, blandes med Trækul og Koks og ophedes i Retorter, hvorved Fosforet destillerer over og opsamles under Vand. Det bliver derefter yderligere renset og udstøbt i Form af Stænger, alt under Vand, da det har saa stor Tilbøjelighed til at forene sig med Luftens Ilt, at det øjeblikkelig angribes af denne ved Henliggen i Luften. Ved Gnidning an- tændes det let og brænder under Dannelsen af tykke, hvide Dampe, og Antændelsn kan ogsaa ske uden ydre Paavirkning ved Henliggen i tør Luft. Fosfor er et gulbrunt, blødt, krystallinsk Stof, der er overordentlig giftigt. Brandsaar, frembragte af Fosfor, læges meget vanskeligt; de bør straks udvaskes med en fortyndet Klorkalkopløsning eller Eau de Javelle. Foruden til Svovlstikker benyttes det især som Rotte- gift, der fremstilles ved under Vand at rive det sammen med Svovl, hvorved faas en flydende Masse, der æltes sammen med Mel og oftest tillige Fedt og Boraks. Opheder man almindelig Fosfor i lukkede Jærn- beholdere til en Temperatur af 250—260° C. forvandles det til det s. k. røde eller amorfe Fosfor, der i visse Retninger har fuldstændig forskellige Egenskaber fra det almindelige Fosfor. Navnlig udmærker det sig ved at kunne holde sig uforandret i Luften, at antændes