Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

219 vanskeligt og ved, at det slet ikke er giftigt. Det smelter ved 260 0 C. og forvandles et Par Grader over denne Temperatur igen til almindeligt Fosfor. Fabrikationen af Tændstikker omfatter Fremstil- lingen af Tændstikæmnet og dettes Præparering. Tænd- stikæmnet udgøres enten af Træpinde, der udskæres af Poppel eller Gran, eller af Vokstraade. Disse ordnes i Rammer og dyppes derpaa først med den ene Ende i et letantændeligt Stof, oprindeligt Svovl, nu altid Paraffin eller Stearin, og derpaa med den yderste Spids i Tændsatsen; hvorefter de tørres og indlægges i Æsker. Disse Arbejder udføres nutildags alle mere eller mindre fuldstændigt paa Maskiner, og man har konstrueret saadanne, i hvilke man paa et Sted indfører en Træ- klods og paa et andet Sted faar de færdige Tændstikker udleverede, uden at der til Maskinens Betjening skal behøves mere end een Mand. Paa de gamle Svovlstikker bestod Satsen (og be- staar endnu paa de fleste Vokstændstikker) af 4 — 7% Fosfor, c. 50% Blyo verilte eller Mønje, c. 30% Lim og c. 13 % Vand. Disse Tændstikker kunne antændes ved Gnidning paa enhver Flade og ere derfor og paa Grund af Fosforets Giftighed meget farlige. Forhandling af saa- danne Tændstikker er derfor nu forbudt i mange Lande. Sikkerhedstændstikkerne bleve allerede opfundne omtrent 1850 men havde i de første 20 Aar Vanskelig- hed ved at skaffe sig Udbredelse. Satsen paa disse bestaar af klorsurt Kali, der er blandet med mindre Mængder af Stoffer, der let afgive Ilt, saasom Kromgult, kromsurt Kali o. 1., Svovlantimon o. 1. samt ganske lidt Svovl og undertiden noget Glaspulver, det hele udrørt med Limvand. Strygefladerne hertil bestaa af amorf Fosfor, blandet f. Eks. med Svovlantimon, Brunsten og Lim eller Dekstrin. Ved den ved Gnidningen frem- bragte Varme omdannes et Spor af det amorfe Fosfor til rødt Fosfor, der antænder Satsen. Den ved dennes Forbrænding udviklede Varme er tilstrækkelig til at antænde den med Stearin eller Paraffin imprægnerede Ende af Tændstikken, og denne kan da brænde videre. Disse Tændstikker kunne dog ogsaa, skønt ikke altid let, antændes ved kraftig Gnidning mod en Glasplade eller en glat Metalplade.