ForsideBøgerVarekundskab : Udarbejde…ik Paa Kolonialhandlere

Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

Detailhandel Fødevarer

Forfatter: Karl Meyer

År: 1898

Forlag: Axel Andersens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 301

UDK: 66.38

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
 Man har ogsaa i de senere Aar forsøgt at frem- stille Tændstikker og Strygeflader, der slet ikke inde^ holdt Fosfor, for at undgaa den meget ringe Mængde almindelig Fosfor, der hyppig findes i det røde. Saa- danne Tændstikker indeholde enten klorsure Salte, navnlig klorsur Baryt, eller de meget giftige Rhodan- forbindelser. Ved de s. k. imprægnerede eller glødfri Tænd- stikker er Træet imprægneret med en Opløsning af svovlsur eller fosforsur Ammoniak, undertiden ogsaa med Borsyre, der forhindrer, at Træet vedbliver at gløde, efter at Flammen er slukket. Tændstikker maa opbevares tørt, da Satsen, naar den er ble ven fugtig, har Vanskelighed ved at antændes og let falder af ved Gnidningen. Fyrværkeri sagaer bestaa af forskellige i Hylstre fyldte Satser, ved hvis Forbrænding der frem- kommer de bekendte Lys- og Farvevirkninger, ofte i Forbindelse med en Bevægelse af Hylstret. Satserne ere pulverformede Blandinger af let brændbare Stoffer og Stoffer, som kunne afgive den til Forbrændingen nødvendige Ilt, hvortil oftest yderligere sættes Stoffer, der farve Flammen eller danne stærke Gnister o. lign. Som brændbare Stoffer anvendes navnlig Kul og Svovl, som iltafgivende Stoffer Kalisalpeter og klorsurt Kali. Til Farvning af Flammen anvendes Svovlantimon (hvid), Soda (gul), salpetersur Baryt (grøn), klorsur Baryt og Kalomel (mørkegrøn), salpetersurt Strontian (rød), Zink (hvidblaa), Kobberforbindelser (blaa), Allun og Potaske (violet). Til at frembringe Gnister anvendes groft Kul- pulver og Metalspaaner, f. Eks. Jærn, Kobber eller Zink. Bevægelsen f. Eks. af Raketter og Sole frembringes derved, at de ved Forbrændingen udviklede Luftarter strømme ud af Hylstrets ene, aabne Ende med saa stor Kraft, at Hylstret, paa Grund af den derved frem- bragte Reaktion drives frem i modsat Retning. Satsen til de bekendte „Koleramænd“ og „Farao- slanger« (Boaslanger), indeholdt tidligere altid Rhodan- kviksølv, der ved Forbrændingen svulmer -uhyre op; da der imidlertid samtidig udvikles meget giftige Dampe, er Salget af saadanne Præparater nu forbudt. Istedetfor fremstiles nu den samme Vare med et Indhold af tve-