Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
233
Stenkul bestaa hovedsagelig af Kulstof og indeholde
desforuden vekslende Mængder Vand, Brint, Ilt, Kvæl-
stof, Svovl og Aske. Kulstofmængden kan variere fra
c. 75 °/0 til 93 %. Ophedes Kul uden Luftens Adgang,,
hvilket finder Sted paa Gasværkerne og i Koksfa-
brikkerne, bortgaa foruden Vand tillige endel luft-
formige Produkter, som ere dannede af Kullets Bestand-
dele ved Ophedningen, medens en Masse, bestaaende
af næsten rent Kulstof og hele Askemængden bliver
tilbage i Form af Koks. De luftformige Produkter ere
dels Belysningsgas, der i renset Tilstand hoved-
sagelig bestaar af forskellige Kulbrinter, dels Ammo-
niak, der fortætter sig sammen med Vandet ved Af-
køling, og dels Tjære, der ligeledes fortætter sig, og
som baade finder Anvendelse som saadan og oparbejdes
til Karbol, Naftalin, Stenkulsbenzin (Benzol)
o. m. a. og til Tjærefarvestoffer.
M. H. t. Kullenes Evne til at afgive større eller
mindre Varme, kortere eller længere Flamme og i det
hele til deres Forhold ved Forbrændingen og ved deres
Benyttelse i Gasfabrikationen, skelner man mellem flere
Slags Kul. Bagende eller fede Kul blive ved Op-
varmning bløde og smelte sammen til en fast Masse;
de give megen Gas og lang Flamme men egne sig ikke
til Husholdningsbrug, da de ved at bage sammen, stanse
Trækket paa Risten. De maa ialfald til dette Brug
blandes med magre Kul, der ikke bage sammen og
som baade haves langt- og kortflammende. Anthracit
kaldes den ældste Slags Kul, der indeholde den største
Mængde Kulstof. De udvikle stærk Varme og give
næsten ingen Flamme; antændes vanskeligere end andre
Slags Kul. De her i Landet brugte Anthracitkul høre
til Waleskullene, hvis andre Arter staa Anthraciten
mere eller mindre nær.
Kullene sorteres ofte efter Størrelsen ved Sigtning
eller Harpning, hvorved de smaa Kul udskilles som
Nøddekul, Husholdningskul o. 1., der hyppigt
underkastes en Vaskn in g. Herved befries de for en
Del af de vedhængende, uorganiske Stoffer, der bidrage
til Dannelsen af Asken, som vanskeligør Forbrændingen
paa Ildstederne ved at stanse for Luftens Adgang.
Kullene findes i tilsyneladende uudtømmelige Mæng-
der spredte over hele Jorden. I Evropa findes de største