Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
w
Lejer i England og Skotland, og herfra forsynes bl. a.
Skandinavien med Kul.
Koks faas som nævnt ved Fremstillingen af Be-
lysningsgas, hvorved de blive tilbage i Retorterne. De
indeholde hele Kullenes Afekemængde og bestaa iøvrig
hovedsageligt af Kulstof. De brænde langsomt, uden
Flamme og egne sig derfor fortrinligt til alle Slags
Magasinovne, i hvilke det gælder om at vedligeholde
en ikke særlig høj Temperatur i længere Tid.
Cinders ere Koks, som ere fremstillede i særlige
Ovne, i hvilke Temperaturen holdes højere end i Gas-
retorterne; de fremstilles som Regel af smaa, omhygge-
ligt vaskede Kul, ere oftest tættere end Koks og inde-
holde mindre Aske end disse. De anvendes dels paa
samme Maade som Koks — og fremstilles ogsaa ofte
med ganske samme Egenskaber som disse — dels i
Jærnstøberier og til Lokomotivfyring, hvor den større
Tæthed og Haardhed er af Betydning.
Hriketter, der i den senere Tid have fundet
større og større Anvendelse, fremstilles ved Sammen-
presning af Tørv eller Pulver af Trækul, Brunkul, Sten-
kul eller Koks, med eller uden Anvendelse af Binde-
midler. Fabrikationen af Briketterne har dels Betyd-
ning derved, at man paa denne Maade kan omdanne
det ved Kulgruberne fremkomne Affald til et værdifuldt
Brændsel, dels derved at man kan omdanne de i For-
hold til deres Brændselværdi meget voluminøse Brun-
kul og Tørv til et tæt, kompakt Brændsel, der af denne
Grund lettere kan bære de med Transporten forbundne
Udgifter. Tillige udmærke de fleste Briketter sig ved
at kunne forbrænde meget langsomt uden stærk Til-
førsel af Luft, og de egne sig derfor til at vedligeholde
en svag Varme i Kakkelovne.
Af Tørv og Brunkul fremstilles de oftest paa den
Maade, at man i særlige Presser under et meget stærkt
Tryk sammenpresser en ensformet Dejg af Pulveret.
Dette varmer sig derved saa stærkt, at endel deraf
bliver flydende og sammenkitter de øvrige Dele til en
fast Masse, der forlader Pressen i Form af en samlet
Streng, som deles i passende Stykker. Undertiden
sammenpresses Massen ogsaa i Form af større eller