Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

235 mindre Kugler o. 1., Bo ule tt er. Ved Fremstillingen af Briketter af Stenkul tilsættes et Bindemiddel, hyp- pigst Beg. Der er næppe nogen Tvivl om, at ogsaa de i Danmark forekommende Brunkul og Tørv med Fordel kunne udnyttes paa denne Maade. Trækul (T. Holzkohle, Fr. Charbon de bois, E. Char- coal) faas ved Opvarmning af Træ uden Luftens Adgang, hvorved der foregaar en lignende Omdannelse med Træet som med Kullene i Gasværkernes Retorter. Forkulningen af Træ foretoges tidligere kun i „Miler", idet Træet opstables og omgives af Græstørv og lign., hvorefter det antændes. Paa denne Maade faas kun et ringe Udbytte, og naar man ikke træffer særlige Forholdsregler, gaa alle de flygtige Destillationsprodukter unyttede bort. Nu foretages Forkulningen derfor hyppigst i sær- lige Ovne, ved hvilke Destillationsprodukterne (Eddike- syre, Tjære og Methy] alkohol) indvindes, samtidig med at der faas et større Udbytte af Kul. Foruden til Krudt og i Industrien anvendes Trækul især af Smede og Blikkenslagere; de kunne temmelig let antændes og ligge længe og ulme. Tørvekul fremstilles ved Forkulning af Tørv, oftest under samtidig Sammenpresning, hvorved de komme Briketterne nær. De danne endnu ikke nogen større Handelsartikel her i Landet, men det er rimeligt, at de i Løbet af nogle Aar ville faa Betydning som et billigt Brændstof, hvis Udvinding af vore egne Tørve- moser rimeligvis ogsaa vilde kunne betale sig. Man har ogsaa forsøgt at forkulle Tørvene i Retorter og samtidig indvinde det i dem indeholdte Kvælstof i Form af Ammoniak, der kan finde Anvendelse som Gødning. Ildtændere skulle være letantændelige og ved deres Forbrænding udvikle lange Flammer. De frem- stilles paa to væsentligt forskellige Maader, næmlig enten ved at imprægnere Høvlspaaner, Tørv ell. lign, med Harpiks, Fedt o. lign., eller de laves af brændt Ler eller et andet porøst, uforbrændeligt Stof, der hver Gang, naar det skal bruges, overhældes med Petroleum eller Sprit.