Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

236 XXV. Diverse. (Under dette Afsnit ville endel Varer blive omhandlede, som ikke have kunnet indordnes under noget af de foregaaende Afsnit.) Lakrids (Lat. Extractum Glycyrrhizce ell. Succus Liquiritice, T. Lakritz, Sussholzextrakt, Fr. Réglisse, E. Li- quorice) faas af Roden af den til Bælgplanterne hørende Lakridsplante. Denne dyrkes i hele Sydevropa, Rus- land og Nordamerika i to Arter, den spanske (i Syd- evropa og Amerika) og den russiske. Den spanske Lakridsrod er gul, bedækket med en mørkebrun Bark og har en stærkt sød, bagefter svagt kradsende Smag. Den russiske fremkommer kun i skrællet Tilstand, er lysere gul, noget mindre sød og ikke saa kradsende som den spanske. Af Roden fremstilles den almindelige Lakrids ved Ekstraktion med Vand og Inddampning af Ekstrakten til fast Form. Tidligere gik den i Handelen næsten udelukkende i Form af korte, fingertykke Stænger, for- synede ved den ene Ende med Fabrikkens Stempel. Særlig bekendte ere de italienske Mærker Baracco, M ar tue c i o. a. Stængerne pakkes som Regel, for ikke at klæbe sammen, mellem Lavrbærblade, der ud- gøre 5—6% af den samlede Vægt. Stanglakridsen indeholder indti] 25 % i Vand uopløselige Stoffer og c. 15 % Vand. I de senere Aar fremkommer megen Lakrids i Form af Bloklakrids, f. Eks. den s. k. „Sanitas Tiflis", i Form af store Blokke eller smaa, flade Kager, der kun indeholde en meget ringe Mængde uopiøselige Stoffer. Den ejendommelige, søde Smag i Lakridset skyldes dettes Indhold af Glycyrrhizin, en Forbindelse af Glycyrrhizinsyre med Ammoniak. Tillige findes noget Stivelse, gummiagtige Stoffer og lignende. I Apotekerne renses Lakridsen ved Udtrækning med koldt Vand og Inddampning, hvorefter det formes til tynde Stænger, engelsk Lakrids. Lakrids benyttes hovedsagelig i Medicinen og som Slikkeri samt som Tilsætning til Sauce for Skraa- tobak o. a.