150
Niende Sektion. — Mælkeribrug.
Smørexport i Kilogram til
Aar. Danmark. England. Andre Lande. Summa.
1882. 2,414,502. 3,376,869. 31,230. 5,822,601.
1883. 3,326,868. 4,770,620. 65,806. 8,168,344.
1884. 4,277,960. 5,180,496. 100,007. 9,558,463.
1885. 4,572,457. 6,618,105. 255,627. 11,446,189.
1886. 4,197,448. 7,457,591. 408,451. 12,063,490.
1887. n n 13,699.000.
De Methoder, der anvendes ved Mælkens Behandling, ere over-
vejende Ismetlioden, opfunden 1863 af Godsejer I. G. Swartz til Hof-
gaarden i Østergøtland, og Centrifugalmethoden; ved omtrent 40
pCt. af Mælkenerne behandles Mælken efter den første og ved henimod
60 pCt. efter den sidste. De Maskiner, der anvendes, ere til over80pCt.
de Lavals Separatorer, opfundne 1878 af Dr. G. de Laval; nu i Brug i et
Antal af over 8000 i næsten alle Lande, i Sverige over 1200. Kun nogle faa
Steder anvendes Mælkekjærning samt Bøttesystemet og det gussanderske
System; af disse indførtes det første 1840, det sidste opfandtes i Begyn-
delsen af Fyrrerne af Major P. U. Gussander og havde i sin Tid en
temmelig stor Udbredelse. Efter dette sattes Mælken til at bære Fløde
i firkantede Blikkar ved temmelig høj Temperatur (18—24") og skummedes
efter 18—24 Timers Forløb ved et særligt Haneapparat i Karrets Bund.
De store Mængder af skummet Mælk, der faas ved Smørrets Til-
beredning, anvendes dels til Menneskenæring, dels til Ostetilberedning og
Kalveføde, hvorhos man i de senere Aar har gjort Forsøg paa ved Ind-
blanding af billigere Fedt at faa den bedre betalt, Forsøg som dog endnu
ikke have ført til det ønskede Resultat. I den sidste Tid har man der-
for mere og mere anvendt skummet Mælk i Forening med Sæd og Kar-
tofler til Svinefedning, en Anvendelse, der i forrige Aar var i stor
Fremgang; thi medens der i 1882 kun udførtes 300,000 Kgm. Flæsk og
26,000 levende Svin, udførtes der i 1887 over 3 Mill. Kgm. Flæsk og
37,150 Svin.
En naturlige Følge af de senere Aars ensidige Retning i Mælken-
driften har været, at Tilberedningen af Ost er traadt mere i Bag-
grunden og hovedsagelig har været indskrænket til Tilberedning at
Skummetmælksost, naar undtages enkelte Egne, f. Ex. nogle Steder i
Vestergötland, Østergotland og Veste,rnorrland samt særlig i Vesterbotten,
hvor der næsten udelukkende tilberedes fed Ost; men ogsaa her er det
først i de senere Aar, at Tilberedningen har taget noget Opsving. Sve-
rige har som Følge heraf i de sidste 10 Aar havt et Importoverskud at
Ost, omtrent ’/a Million Kgm. aarlig. I det sidste Aar (1886) synes Oste-
tilberedningen dog at have været i betydelig Stigen; thi dette Aar op'
viser en Udførsel af 300,000 Kgm. og et Exportoverskud af over 100,000
Kgm.; samtidig gik Importen ned med mere end 200,000 Kgm-
sammenlignet med 1885.
Totalværdien af Sveriges Export af Mælkeriprodukter kan for Tiden
sættes til 25—30 Millioner Kroner aarlig.
Side om Side med Mælkeridriftens Udvikling have Staten og Hus-
holdningsselskaberne i de forskjellige Län søgt at fremme denne. Staten
ansatte allerede 1850 en Rejselærer i Kvægavl og Mælkeridrift (Statsagro-
nom), og 1867 atter en saadan.
Siden 1859 underholder Staten to lavere Mælkeriskoler, som i et‘
aarigt Kursus sørge for Uddannelse af Mælkeripersonale, til hvilket i or
maal Staten ogsaa siden 1863 bekoster Undervisning for Elever (i üe
senere Aar 30) i toaarige Kursus ved flere fremragende private Mælken01;
siden 1888 findes ved Statens to Landbrogsinstituter højere Mælkeriskolei,
ved hvilke der i etaarigt Kursus uddannes Mælkerikonsulenter.