Støvfri Veje
Forfatter: H.V. Christensen
År: 1914
Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel
Sted: København
Sider: 130
UDK: 625.75-76 Chri Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000102
Kommuneingeniør, Cand. Polyt.
Prisbelønnet af Den Tekniske Forening
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
Støvdæmpende Midler.
Disse Midler, der anvendes paa den færdige Vej-
overflade ved Oversprøjtning eller lignende, er alle
af en mere kortvarig Virkning. De sammenk]æber
dels Støvpartiklerne dels ogsaa Vejgruspartiklerne
til hinanden, saa at de hindres i at hvirvles op; men
naar det anvendte Middel er bortdampet eller bort-
skyllet, ophører Virkningen, og en ny Behandling
maa anvendes. Efter deres Natur er disse Midler
saaledes rent overfladisk virkende og har iøvrigt in-
gen væsentlig Betydning for Vejens Konstruktion,
Holdbarhed eller Styrke. De deles i 3 Grupper:
1. Vand.
2. Hygroskopiske Stoffer.
3. Olieagtige Stoffer.
1. Vand.
Det simpleste Middel til Dæmpning af Vejstøvet
er Vanding. Naturen har selv anvist denne Metode
ved Regnen, og i tørre Perioder hjælper man sig
da ved at paaføre Vandet ad kunstig Vej. Vand
haves som Regel ved Haanden, og at fylde det i en
Vogn og lade det løbe over Vejen er en Metode, der
er kendt overalt. Hvorledes det binder Støvet, be-
høver ingen nærmere Forklaring, heller ikke, at den
støvbindende Virkning er forbi, naar Vandet efter
kortere eller længere Tids Forløb er fordampet, og
Processen maa da gentages.
Imidlertid er Vandingen ikke uden Ulemper.
Det vaade Slam paa Vejen gør denne ubehagelig for
Færdselen, den hyppige Tilstedeværelse af Vand-
vognene er ti] Gene for de Vejfarende, og ikke mindst
skader den stadig Væden Vejen betydeligt. Dertil