Støvfri Veje

Forfatter: H.V. Christensen

År: 1914

Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel

Sted: København

Sider: 130

UDK: 625.75-76 Chri Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000102

Emne: Særtryk af Den Tekniske Forenings Tidsskrift

Kommuneingeniør, Cand. Polyt.

Prisbelønnet af Den Tekniske Forening

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 136 Forrige Næste
12 Støvdæmpende Midler. Disse Midler, der anvendes paa den færdige Vej- overflade ved Oversprøjtning eller lignende, er alle af en mere kortvarig Virkning. De sammenk]æber dels Støvpartiklerne dels ogsaa Vejgruspartiklerne til hinanden, saa at de hindres i at hvirvles op; men naar det anvendte Middel er bortdampet eller bort- skyllet, ophører Virkningen, og en ny Behandling maa anvendes. Efter deres Natur er disse Midler saaledes rent overfladisk virkende og har iøvrigt in- gen væsentlig Betydning for Vejens Konstruktion, Holdbarhed eller Styrke. De deles i 3 Grupper: 1. Vand. 2. Hygroskopiske Stoffer. 3. Olieagtige Stoffer. 1. Vand. Det simpleste Middel til Dæmpning af Vejstøvet er Vanding. Naturen har selv anvist denne Metode ved Regnen, og i tørre Perioder hjælper man sig da ved at paaføre Vandet ad kunstig Vej. Vand haves som Regel ved Haanden, og at fylde det i en Vogn og lade det løbe over Vejen er en Metode, der er kendt overalt. Hvorledes det binder Støvet, be- høver ingen nærmere Forklaring, heller ikke, at den støvbindende Virkning er forbi, naar Vandet efter kortere eller længere Tids Forløb er fordampet, og Processen maa da gentages. Imidlertid er Vandingen ikke uden Ulemper. Det vaade Slam paa Vejen gør denne ubehagelig for Færdselen, den hyppige Tilstedeværelse af Vand- vognene er ti] Gene for de Vejfarende, og ikke mindst skader den stadig Væden Vejen betydeligt. Dertil