Støvfri Veje
Forfatter: H.V. Christensen
År: 1914
Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel
Sted: København
Sider: 130
UDK: 625.75-76 Chri Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000102
Kommuneingeniør, Cand. Polyt.
Prisbelønnet af Den Tekniske Forening
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
73
forhandler de tjærede Skærver, lige til at køre ud
paa Vejen og tromle sammen, uden Anvendelse af
nogetsomhelst andet Materiale, Vandvogne eller lig-
nende.
I Frankrig har denne Metode kun fundet en
ganske ringe Udbredelse, medens den i Tyskland,
hvor den kaldes »Teermakadam« eller »Innen-
teerung«, begynder at anvendes en Del, dog i en fra
den engelske noget ændret Udførelse. Det er inter-
essant at se den Meningsforskel om Tjæremakada-
miseringens Anvendelighed, der paa den i August
1910 afholdte internationale Vej kongres i Bryssel,
kom frem mellem de engelske og amerikanske Dele-
gerede paa den ene Side og de »kontinentale«, nær-
mest de tyske, Delegerede paa den anden Side. Disse
sidste hævder, at Tjæremakadamiseringen, som den
udføres i England, kun er anvendelig paa Veje med
let Trafik, og vilde have givet denne Mening Udtryk
i den Resolution om Spørgsmaalet, som Kongressen
skulde vedtage; men herimod protesterede de en-
gelsktalende Delegerede, idet de hævdede, at Metoden
netop er anvendelig for Veje med al Slags Trafik,
ogsaa den sværeste, og i Resolutionen kom der da
kun til at staa et Ønske om, at Metoden maa blive
gjort til Genstand for fortsatte Forsøg, og at Spørgs-
maalet bør tages op paa næste Kongres, der skal
afholdes i London 1913. Naar man har set de tjære-
makadamiserede Veje i Londons Omegn, der, glatte
og jævne som asfalterede Gader, bærer en ganske
enestaaende Trafik med 15 Tons Træklokomotiver,
Lastautomobiler og Personautomobiler, uden i en
Aarrække at behøve anden Vedligeholdelse end en
Overtjæring en Gang om Aaret, kan man ikke undre
sig over de engelske Delegeredes Protest, og man fri-
stes til at tænke, at naar de andre Landes Ingeniører