Støvfri Veje
Forfatter: H.V. Christensen
År: 1914
Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel
Sted: København
Sider: 130
UDK: 625.75-76 Chri Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000102
Kommuneingeniør, Cand. Polyt.
Prisbelønnet af Den Tekniske Forening
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
det hele taget er gavnlig for at faa Laget ganske
vandtæt.
Tilbage bliver altsaa en Belægning, der minder
om Tarlithic, kun er de forskellige Størrelser af
Skærver holdt hver for sig i to lige store Lag. En saa-
dan Belægning er udført som Prøve her i Landet i
August 1910 og har holdt sig godt. Kun synes Er-
faringen ved Udlægningen og Tromlingen at kunne
tyde paa, at det øverste Lag kan være noget tyndere
til Fordel for det nederste Lag, derved vil Vejen blive
stærkere. Paa Fig. 38 ses Arbejdets Udførelse. Det
underste Lag er færdigt, og det øvers te udlægges,
samtidig med at Tromlen arbejder.
Det nederste Lag af 50 mm Skærver kan altsaa
gøres 7 cm og det øverste, der da kan være af
' r i/ < ).
Cffl? 50
Fig. 39. Tjæremakadamisering.
20—30 mm Skærver, kun 3 cm (Fig. 39). Dette vil
danne en stærk og jevn Vej, der ikke behøver at over-
tjæres det første Aar.
At bruge mindre Skærver i Dæklaget end 20 mm
vil ikke være heldigt undtagen i ganske tynde Lag;
det vil gøre Vejen for svag.
For Fuldstændigheds Skyld skal nævnes for-
skellige andre Metoder, der anvendes dels i England,
dels i Tyskland.
Q u arrite er Navnet paa en engelsk Metode,
der nu ogsaa har vundet Indpas i Tyskland- Der
benyttes Skærver af 4 forskellige Korns tørrelser i be-
stemte Mængder for at opnaa den foran omtalte
størst mulige Tæthed af Vejlaget. Skærverne bian-