Sporvejsforhold i forskellige Lande
Besvarelser af Forespørgsler fra Københavns Magistrat

2 ikke set mig i Stand til at gjennemgaa den, og da Ge- sandtens Skrivelse giver Svar paa Hovedsporgsmaalene, har jeg anset det for overflødigt ved fremmed Hjælp at skaffe en Oversættelse af den 118 Sider store Samling til Veje. A. Preussen. Medens en enkelt af de til det preussiske Monarki hørende Byer (Hannover) har svaret paa Magistratens Fore- spørgsel, at Sporvejsforholdene ikke vare ordnede ved sær- lige Love, viser dette sig ved Svar fra andre preussiske Byer ikke at være korrekt. Sagen er nemlig den, at den paagjældende Lov er af ny Datum og derfor ganske vist ikke har været i Kraft, da de paagjældende Overenskomster eller Koncessioner bleve udstedte. Loven (Gesetz über Kleinbahnen und Privatanschlusz- bahnen. 28. Juli 1892) er først traadt i Kraft den Iste Oktober 1892. I dens § 1 forklares »Kleinbahnen« at være saadanne for offentlig Færdsel tjenende Jernbaner, som paa Grund af deres ringe Betydning for den almindelige Jernbane- færdsel ikke høre under den almindelige Lov for Jernbane- entrepriser af 3. Novbr. 1838. Særlig ere Kleinbahnen, som Regel betragtet, saa- danne Baner, som hovedsagelig tjene den stedlige Færdsel indenfor en Kommune eller Nabokommune, ligesom saadanne Baner, der ikke drives med Lokomotiver. I § 2 bestemmes, at der til Anlæg og Drift, ligesom til senere væsentlige Ændringer i Anlæget og Driften, af en saadan »Kleinbahn« fordres vedkommende rette øvrig- heds Tilladelse §§ 3 og 4 bestemmer, hvem der i de forskjellige Til- fælde er den rette Øvrighed, og i hvilke Retninger Projektet skal prøves: