Sporvejsforhold i forskellige Lande
Besvarelser af Forespørgsler fra Københavns Magistrat

52 Slags efter Taxt, sat ved lovligt optaget Skjon af uvillige Mænd efter Gjenstandenes Værdi paa Taxttiden og uden Hensyn til Sporvejens Afkastning for Ejerne, eller at kræve, at Koncessionshaverne for egen Regning borttage Sporvejen og sætte de paagjældende Gader (Veje og Pladse) i god brolagt eller makadamiseret Stand, svarende til den Til- stand, hvori disse Gader iøvrigt ere..« Den anden Koncession, udstedt ifølge Kommunal- beslutning af 19. Maj 1892, har i sin § 29 enslydende Bestemmelser, i § 30 er tilkommet en Bestemmelse, som ikke findes i den foregaaende Koncession. § 30 er saalydende: »Saafremt Kommunen maatte ønske for egen Regning at overtage Sporvejsdriften, er den berettiget til efter 15 Aars Forlob, regnet fra Koncessionens Ikrafttræden (cfr. § 29), med et halvt Aars Varsel at indløse Sporvejen med Tilbehør efter Taxt, saaledes som i foregaaende Paragraf bestemt. Dog skal, hvis Indløsning sker før det 25de Aar fra Koncessionens Ikrafttræden, betales et Tillæg- til Taxt- summen, stort 25 pCt., ifald Indløsningen sker ved det 15de Aar, og en Tiendepart mindre for hvert Aar senere Indløsning maatte finde Sted.« Afgifter. Naar bortses fra de Afgifter, som efter Overenskomsten kunne træde i Stedet for Arbejder, der paahvile Selskabet, fastsætte Overenskomsterne ingen Afgift til Kommunen for Benyttelsen af Gaderne. M. Sverige. Stockholm. Sporvejsforholdene ere ikke ordnede ved særlige Love. I de udstedte Koncessioner er Ordningen ved Konces- sionens Udløb i det væsentlige overensstemmende med Be- stemmelserne i den første Koncession af 26. Juni 1876 § 19: