Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
178
Læren om Varmen.
Om Morgenen er hele Vandmassen forvandlet til en Ismasse og Af-
kølingen er fremkaldt ved Udstraaling. I Sydevropa hænder det under-
tiden, at der danner sig Is, uagtet Luftens Temperatur er 4 å 5° over O.
537. Hvorledes skal man kunne vise, at der bindes Varme, naar
en Væske fordamper?
Skulde de i foregaaende Stykke omtalte Fænomener ikke være
overbevisende, kan man let ved følgende Forsøg paa en for alle begri-
belig Maade vise, at der ved en Væskes Fordampning bindes Varme.
Omkring Kuglen paa et almindeligt Termometer binder man et Stykke
tyndt Tøj (f. Eks. Musselin), derefter dyppes den omviklede Kugle i
Æter (en Væske, som faas paa ethvert Apotek), og Termometret op-
hænges paa et frit Sted. Efter nogle Øjeblikkes Forløb ser man Kvik-
sølvet i Termometeret falde, og snart viser det 6 å 8° under Frysepunktet,
uagtet Temperaturen i Værelset kan være 14 å 16° over Nul. Dette be-
tydelige Temperaturfald har sin Grund i Æterens Flygtighed eller
stærke Tilbøjelighed til at gaa over i Luftform. Man behøver forøvrigt
kun at hælde nogle Draaber Æter i Haanden for straks at mærke en
isnende Kulde (se Stykket 522).
538. Hvorledes fremstiller man Is?
Foruden den Metode, vi allerede har omtalt i Stykket 537, men
som er altfor langsom i vor rastløse Tid og desuden heller ikke altid
lader sig anvende, har man konstrueret særegne Maskiner, saakaldte
Ismaskiner, ved hvis Hjælp
stilles store Mængder af Is.
kan forvandles til Damp.
der naarsomhelst og paa kort Tid kan frem-
I Almindelighed grunder disse Maski-
ner sig paa Varmetabet ved Fordampning.
En af de almindeligste er den af Carré
konstruerede, hvoraf en Type findes afbildet
i Fig. 121. Apparatet bestaar af to lukkede
Metalbeholdere, G og L, forbundne ved en
Rørledning. I Beholderen G indføres en
mættet Opløsning af Ammoniak i Vand, den
anden Beholder er tom. Ophedes Beholde-
ren G over en Ovn, medens Beholderen L
nedsættes i koldt Vand, gaar Ammoniaken
bort i Luftform og fortættes i L, medens
Vandet, som Følge af det høje Tryk, ikke
Naar al Ammoniaken er gaaet over fra G til
L, tages Apparatet af Ilden og anbringes saaledes, at G kommer ned i
Vandbeholderen, medens L omgives med en eller anden slet Varmeleder