Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Læren om Varmen. 179 (Bomuld, Hø, Dun el. lign.). Ammoniaken gaar da atter over i Luft- form og optages med stor Hæftighed af det nu kolde Vand i G. Da et vist Rumfang Vand kan optage over 700 Gange sit Rumfang Ammo- niak, er der aldrig nogen Ammoniakluft tilstede i G, hvilket paaskynder Fordampningen i L. Herved opstaar der et betydeligt Temperaturfald i L, som er tilstrækkeligt til at forvandle til Is det Vand, som findes i en anden Beholder, sat inden i L (særlig afbildet i P). Carré har ogsaa konstrueret en anden Maskine, som arbejder kontinuerligt, d. v. s. uden Afbrydelse, og ligeledes er grundet paa Ammoniakens Fordampning. Ved andre Ismaskiner betjener man sig af Æter, flydende Svovl- syrling eller Klormetyl i Stedet for Ammoniak. Saaledes anvender f. Eks. Pietet i sin Maskine, med hvilken der kan faas 1000 Kilogram Is i Timen, ilydende Svovlsyrling, som lian lader fordampe i et luft- fortyndet Rum. Fortyndingen fremkaldes ved store Luftpumper, drevne ved Damp. I begge de nu anførte Maskiner har vi Eksempel paa, hvorledes Varme omsættes til Kulde. 539. Hvorfor er Vanddampene fra Verdenshavet ikke salte? Fordi det kun er det rene Vand, som fordamper; Saltet bliver tilbage. Oceanet er den vigtigste Kilde til Luftens Fugtighed. I de højere, koldere Luftlag fortættes Vanddampene til Skyer, som giver Anledning til Nedbør, hvorfra Kilderne og Vandløbene paa Jorden hen- ter deres Næring. Det er hovedsagelig Egnene omkring Ækvator, der frembringer Atmosfærens Vanddampe. 540. Hvorfra kommer det hvide Overtræk, som Havvandet efterlader paa alt, hvad der kommer i Berøring med det? Fra Saltet, som ved Vandets Fordampning bliver tilbage. I fugtigt Vejr forsvinder Overtrækket, da Fugtigheden opløser Saltet. 541. Hvorledes er de smaa Glasbilleder indrettede, som ved deres skiftende Farver spaar Vejrforandringer? Saadanne smaa Billeder, forestillende Landskaber, Blomster m. m. turde være bekendte for de fleste. Naar de antager en rød Farvetone betyder det Regn, en blaa Farve bebuder smukt Vejr. Aarsagen til Farveforandringen er, at Figuren er malet med et Stof, Kobollklorid, som i fugtig Tilstand er rødt, men i tør Tilstand blaat. Er derfor Luften fugtig, hvilket spaar Regn, bliver Billedet rødt; er den tør, hvilket lover smukt Vejr, forandres Farven til blaa. 12*