Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

180 Læren om Varmen. VII. 542. Hvad er Kogning? En Dampdannelse fra det indre af en Væske. Man bør derfor skelne mellem Kogning og Fordampning. Begge Fænomener er en Overgang i Luftform, men Fordampningen sker kun fra Overfladen. Kogningen foregaar altid, ved ru bestemt Temperatur, Kogepunktet, For- dampningen sker under alle Temperaturforhold. 543. Hvorledes foregaar Kogning? Ved Karrets Vægge, i Særdeleshed ved Bunden, udvikles der Dampe, der, som Følge af deres Spændstighed, udvider sig og danner Bobler, som, da de er lettere end Væsken, stiger op til Overfladen og dér brister. 544. Hvorfor stiger Dampboblerne ved Kogningens Begyndelse ikke op til Væskens Overflade? Fordi de undervejs opad afkøles af de endnu ikke koghede øvre Væskelag og paany kondenseres eller fortættes til Væske Naar Væsken er bleven varm, naaer Boblerne op til Overfladen uden at kondenseres og bidrager væsenligt til de øvre Væskelags Ophedning. 545. Hvilket er Vandets Kogepunkt? Vi har allerede sagt, da vi omtalte Termometret, at Vandet kogei ved 80° K. Dette gælder kun om rent Vand, samt naar Luftens Tryk (opmaalt med Barometeret) er det saakaldte Middelbarometertryk, 760 Millimeter. Ved lavere Lufttryk, saaledes f. Eks. paa et Bjærg eller i fortyndet Luft, koger Vandet inden det bliver 80°. Ved mere end 1 Atmosfæres Tryk koger det først, naar det er blevet mere end 80°. I Almindelighed kan man sige, at Kogningen begynder, saasnart Dampen har faaet saa stor Spændstighsd, at den kan drive Vandet ned og danne Dampbobler. For hvert Tryk findes der derfor høs Vandet et særligt Kogepunkt. 546. Hvorfor er kogende Vand mindre varmt paa høje Bjærge end nede i Linje med Havfladen? Fordi Lufttrykket er mindre paa høje Bjærge- Trykket for- mindskes, jo højere man kommer op.