Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
182
Læren om Varmen
ikke optages af Vandet vil blive fyldt med Damp. Naar nu Flasken
tilproppes og sættes med Halsen nedad, opstaar der øverst i Flasken et
Rum, fyldt med Damp. Dennes Spændstighed udøver et Tryk paa Vand-
fladen og hindrer Dampen fra at danne sig i Væsken.
Ved at afkøle Flaskens øverste Del, f. Eks. ved at lægge et
Stykke Is ovenpaa Flasken, fortættes en Del Damp til Vand, og
Spændstigheden hos den tilbageværende Damp bliver derved mindre.
Derved formindskes Trykket paa Væsken, og denne kan komme i Kog.
551. Hvorfor gaar det langsommere med at faa Vand til at
koge i et højt Kar end i et lavt?
Fordi de underste Vandlag i første Tilfælde er udsatte for et stort
Vandtryk, som vanskeliggør Damp dannelsen.
552. Hvorfor koger Vand hurtigere i Metalkar end i G-laskar?
Fordi Metaller leder Varmen bedre end Glas og Ildens Varme
saaledes hurtigere kommer Vandet til Gode i Metalkar end i Glaskar.
Gay-Lussac iagttog, at Kogepunktet i Glaskar ofte var c. 1°
højere end i Metalkar; dette tilskrev han en Vedhængnings kraft mel-
lem Vandet og Glasset, hvilken Kraft først maatte overvindes, inden
Kogningen kunde finde Sted. Dampboblerne er ogsaa meget større i
Glaskar end i Metalkar, hvilket antyder, at Kogningen i Glas sker saa
at sige stødvis. At der virkelig finder en Slags Vedhængning Sted,
synes ogsaa at bekræftes af den Omstændighed, at det, naar Kogningen
i et Glaskar gaar trevent, er tilstrækkeligt at indføre lidt Metalfilspaan,
for at Kogningen straks skal tage Fart.
553. Hvorfor bør man ikke stille et tørt Kogekar over Ilden?
Fordi Heden ødelægger Karret; er det et .Kobberkar, smælter
Fortinningen. Findes der derimod Vand i Karret, optager dette al
Varmen, saa at Karret ikke bliver synderlig mere end 80°. Et slaaende
Bevis herpaa har man i den Omstændighed, at man kan koge Vand
i en Æske af Papir (jo tyndere Papiret er, desto bedre gaar det). Papir
forkuller ikke før end ved omtrent 200°, men findes der Vand i
Æsken bliver Papiret knapt 48°, hvorfor det ikke tager mindste Skade
af Opvarmningen. Af samme Grund kan man med et vaadt Haand -
klæde haandtere varme Gryder m. m., uden at Haandklædet ødelægges
at Heden. Araberne koger deres Mælk i Skaale af flettet Siv, uden
at disse fænger.