Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

376 Kemi. jo vore Kirkegaarde tilstrækkeligt vidner om. Selvfølgelig maa Kullaget fra Tid til anden fornyes, thi et bestemt Kvantum Kul kan ikke absor- bere et hvilketsomhelst Kvantum skadelige Luftarter. Syrerne. Svovlsyre, Salpetersyre, Saltsyre, Kiselsyre, Eddikesyre, Oxal- syre etc. Den Klasse af de kemiske Forbindelser, som man i Kemien sammenfatter under Navnet Syrer, har allerede fra gammel Tid været betragtet som yderst interessant og vigtig. Nogle af dem, saaledes Eddikesyren, som enhver kender i Form af Bordeddike, har allerede været kendt fra de ældste Tider; saaledes fortæller Plinius (23—79 e. Kr.) om den Opbrusning, der opstaar, naar man hælder Kridt eller Kalk over med Eddike. Forøvrigt kendte Oldtiden og Alkemien kun faa Syrer; af organiske Syrer kendte man, foruden Eddikesyren, kun Frugtsyrerne, som Vinsyre, Oxalsyre, Citronsyre, Æblesyre, Mælkesyre o. a. Den vigtigste af alle Syrer, Svovlsyre, var kendt af Alkemisten Geber, som i den anden Halvdel af det ottende Aarhundrede levede og lærte i Sevilla i Spanien. Ligesaa Salpetersyren. Basilius Valentinus opfandt i den anden Halvdel af det femtende Aarhun- drede Tilberedningen af Saltsyre af Kogsalt og Svovlsyre; siden det syttende Aarhundrede blev Antallet af Kemikere og Alkemister større og større, og som Følge deraf forøgedes Antallet af nye kemiske Præpa- rater: Syrer, Baser, Salte. En Syrernes Teori blev først given af den berømte Kemiker, Lavoisier (1778); han udtalte, at enhver Syre maatte være en ke misk Forbindelse, der var rig paa Ilt. Rigtigheden af denne Teori blev først angreben af den engelske Kemiker, Humphry Davy (1812), som paaviste, at der ogsaa i Brinten boede en syredannende Kraft; den store Berzelius sluttede sig 1820 til denne Anskuelse. I de sidste 20 Aar har der ved Studier og Arbejder, foretagne af A. W. Hofmann i Berlin, Kekulé i Bonn, Würtz og Gerhardt i Paris, dannet sig en ny kemisk Teori, den saakaldte moderne Teori, Sub- stitutions- eller Type-Teorien, efter hvilken alle Syrer uden Undtagelse maa betragtes som Brintforbindelser, og som Forbindelser af Brint enten med et usammensat Radikalstof' eller med et sammensat Radikalstof. De kemiske Elementer eller Grundstoffer er usammensatte Radikalstoffer; sammensatte Radikalstoffer er Atom-