Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Kemi. 377 grupper, som gentager sig i hele Rækker af kemiske Forbindelser og er Aarsagen til deres analoge kemiske Optræden. Syrernes Konstitution eller kemiske Bygning svarer i Almindelighed til Vandets Sammen- sætning eller Type, j O eller dets fortættede Type O2, Haj ^8’ {{41 O4 etc.; den ene Halvdel af Brinten er imidlertid repræsenteret af Hl et usammensat eller sammensat Radikalstof, f Eks. q J O = Under- klorsyre; her er det ene Atom H repræsenteret af et Atom Klor; H I endvidere ^q2j O = Salpetersyre; her er det ene Atom H erstattet H2 I (substitueret) af det sammensatte Radikalstof NO2, eller yo2j ^2 = H2SO4 = Svovlhydrosyre; her er de to Atomer Brint erstattede af det sammensatte Radikalstof SO2. Syrerne forekommer ikke sjældent i Naturen fuldt færdige; vi omtalte allerede ovenfor Forekomsten af organiske Syrer i Frugter, mange Træer og Stængler, i Planternes Saft overhovedet; de optræder ogsaa i dyriske Legemer, særlig i de dyriske Væsker, som Blod, Urin, Mavesaft, Mælk o. a. (Mælkesyre, Smørsyre, Urinsyre, Stearinsyre, Elainsyre, Myresyre o. s. v.). I vor Atmosfære findes der ogsaa Kul- syre i store Mængder, og Kiselsyre, som afgiver vort Kvartssand, danner en Hovedbestanddel af vor Agerjord.; tillige optræder Kiselsyren, under Navnet Kvarts, som Bestanddel i et stort Antal Bjærgarter (Granit, Gnejs, Porfyr, Sandsten) i uudtømmelige Mængder. Syrernes Egenskaber er yderst mangfoldige; de har en sur Smag, farver blaat Lakmospapir rødt, nevtraliserer kemiske Baser og frem- bringer derved Salte; de er Opløsningsmidler for Metaller, Metalilter og Salte; nogle er giftige, f. Eks. Blaasyre, Saltsyre, Svovlsyre, Sal- petersyre, Oxalsyre (fejlagtigt kaldt Sukkersyre). De har ofte en karakteristisk Lugt; de er i kemisk ren Tilstand i Reglen vandklare og farveløse; de forekommer i alle tre Aggregattilstande: fast, flydende og luftformig. De er gode Ledere for Elektriciteten og slette Varme- ledere. 1093. Hvorfor smager et lille Korn fast Vinsyre surt, medens Kiselsyre i Form af Sandkorn ingen Smag har? Fordi kun de faste Syrer, der opløser sig i Spyttet, har en sur Smag. Kiselsyren er imidlertid saa godt som uopløselig i Vand og i Spyt, og vi smager det derfor ikke, medens den faste Vinsyre opløser sig let og har en skarp, sur Smag.