Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Kemi. 379 Salpetersyre, saa meget som muligt undgaa at indaande disse. I Lighed, med Salpetersyren er alle Syrer i Besiddelse af en mere eller mindre opløsende Kraft overfor Metallerne. Salpetersyre, Svovlsyre, Saltsyre og Eddikesyre opløser meget godt Metallerne og frembringer farveløse eller farvede Metalsaltopløsninger, af hvilke der undertiden efter længere Henstaaen paa Bunden afsætter sig smukke faste Krystaller af det paagældende Metalsalt, eller, som man ogsaa siger, de udkrystalliserer. 1097. Hvorfor bliver gammelt Kobbertøj, der ved lang Tids Henstaaen har mistet sit smukke Udseende, atter smukt blankt og kobberfarvet, naar man skurer det med en fri Syre, som Eddikesyre, Oxalsyre, Svovlsyre, og Sand? Fordi Syrerne opløser den paa Kobbertøjet værende Hinde af Kobberforilte og derved blotter det derunder værende metalliske Kob- ber. Hvad Syren mulig ikke gør, eller gør for langsomt, det gør Sandet, der rent mekanisk ved Gnidning fjærner Iltlaget; begge Midler tilsam- men virker desto kraftigere. Efter Skuringen maa man imidlertid om- hyggeligt skylle Karrene og derefter gnide dem tørre. Bliver der nemlig Spor af Syre tilbage paa Karrene, saa vil denne opløse enkelte Metal- dele af Kobberet, og Karret vil meget snart atter tabe sin smukke Kobberfarve. De saakaldte Pudsepulvere (Wienerkalk, vandrevet Kridt, Polérrødt, Smergel o. a.), der anvendes til Pudsning af Genstande af Kobber, Messing, Sølv, Nysølv o. s. v, virker rent mekanisk. 1098. Hvorfor forsvinder et Stykke Skrivekridt i vandig Salt- syre, medens det forbliver uforandret i Vand? Fordi Kridtet opløser sig i Saltsyren, men derimod er uopløseligt i Vand. Vand, opløser ganske vist mange mineralske Stoffer, f. Eks. Kogsalt, Glaubersalt, tildels G-ibs, Klorkalcium, Bittersalt o. a., men ingenlunde alle Mineralmasser; Kridt, Tungspat, Granit, f. Eks. ikke. Vil man derfor have de sidstnævnte Stoffer i Opløsning, saa tager man i Stedet for Vandet en Syre, og af alle Syrer er den raa Saltsyre den billigste. Ved Opløsning af Kridt i Saltsyre iagttager man en yderst livlig TTdyikling af Luftarter, der hidrører fra den af Kridtet frigjorte Kulsyre (CO2). Strængt taget har man tilsidst, efter at alt Kridtet er forsvundet, ikke en Opløsning af kulsur Kalk, men af saltsur Kalk; Kridtet er ved Opløsningen blevet sønderdelt. 1099. Hvorfor bliver en Høvlspaan, som man har lagt i stærk Svovlsyre, meget hurtigt mørkebrun indtil sort? Fordi den koncentrerede eller meget stærke Svovlsyre viser en stærk Stræben efter at forbinde sig med Vand, hvor og hvorledes dette