Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

380 Kemi. paa nogen Maade kan ske. Træ hører nu til de saakaldte Kulstof- hydrater, d. v. s. de kemiske Forbindelser, der bestaar af det sorte Kul- stof og Vand. Lægger man derfor Træ i Svovlsyre, saa bemægtiger den sidste sig Vandet i Trætrevlerne, og det sorte Kulstof udskilles. Man kan derfor ikke undres over, at stærk, raa Svovlsyre i Reglen er noget brunlig af Farve; den mindste Smule organisk Stof, der kan være kommet deri, fremkalder straks den omtalte Farve. Ligesom Svovlsyre virker paa Træ, saaledes udøver den ogsaa sin Indflydelse paa ethvert or- ganisk Stof, f. Eks. paa de mere eller mindre sarte Slimhinder paa Tungen, i Munden, Svælget og Spiserøret; naar nogen forsætligt eller tilfældigt drikker Svovlsyre, bliver alle de nævnte Dele kulsorte, d. v. s. destruerede, medens der bliver sort Kulstof tilbage; Svovlsyren trænger ind i Blod- karrene, fortsætter dér paa disse sin ødelæggende Virkning og kan have Døden til Følge. Stærk Svovlsyre er derfor en Gift for Mennesker, Dyr og Planter. Stødt Kridt, udrørt med meget Vand, er et virksomt Middel imod en saad.an Forgiftning, da Kridtet forbinder sig med Svovlsyren, berøver den dens ætsende Egenskaber eller nevtraliserer den. 1100. Hvorfor maa man aldrig, naar man vil fortynde Svovl- syre med Vand, hælde Vandet i Syren, men omvendt, altid Syren i Vandet? Naar man hælder Vand i den koncentrerede Syre, der skal for- tyndes, vil de første Vandpartikler, der træffer hele Mængden af den stærke Syre, blive optagne med en saadan Hæftighed, at den derved fremkomne Varme bringer Dele af Væskerne, navnlig Vandet, i Kog. De herved opstaaende Vanddampe slynger da Syren ud i alle Retninger, saa at den Person, der foretager Blandingen, let kan faa denne i Ansigtet eller paa Hænderne, hvorved der kan fremkaldes farlige Saar. Hælder man derimod; Syren i Vandet lidt efter lidt, og under Om- røring med en Glasstang eller Kridtpiberør, saa forefinder de første Syrepartikler en stor Mængde Vand; der opstaar derved en i høj Grad fortyndet Syre, der ikke kan foraarsage nogen Skade eller noget Ulykkestilfælde. 1101. Hvorfor kan vi uden Skade nyde fortyndede Frugtsyrer, som Vinsyre, Æblesyre og Citronsyre og tillige Eddikesyre, da dog Syrer er giftige? Fordi de skadelige Indvirkninger af Syren kun finder Sted, naar disse nydes i koncentreret Tilstand. De i vore Frugter og vor Bord- eddike tilstedeværende Syrer er imidlertid saa stærkt fortyndede med Vand, at f. Eks. vor Bordeddike kun indeholder 2—3% virkelig Eddike- syre, d. v. s. i 100 Gram Bordeddike er der kun 2—3 Gram ren Eddike-