Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
396
Kemi.
1133. Hvorfor kommer ved Læskning af Kalk Kalkvællingen
i Kog?
Fordi den brændte Kalk, som alle kemiske Baser, viser en stærk
Forbindelsesstræben eller Affinitet overfor Vand; den forbinder sig alt-
saa kemisk med Vandet, saasnart man kommer den i det til Læsknin-
gen nødvendige Vand. Ved denne Forbindelse finder der imidlertid en
Fortætning Sted, og enhver Fortætning af et Stof er forbundet med en
Frigørelse af Varme, som i dette Tilfælde er saa betydelig, at Kalk-
vællingen kommer i Kog. Vanclfortætningen ved Kalk ser man tydeligst,
naar man paa et Stykke brændt Kalk hælder lidt Vand; dette sidste for-
svinder straks, da det har indgaaet Forbindelse med Ætskalken. Fort-
sætter man en Tid lang denne Overhældning med Vand, saa vil Var-
mens Frigørelse blive endnu tydeligere; man kan næppe berøre den
stadigt faste, ikke sammenfaldne Kalkmasse med Fingeren, uden at
brænde sig.
1134. Hvorfor opstaar der i en Opløsning af blaa Kobbervitriol
i Vand et smukt blaat Bundfald, naar man tilsætter nogle
Dr aaber Kalilud eller Natronlud?
Fordi Natronlud. er en stærkere kemisk Base end den i Kobber-
vitriolen indeholdte Base Kobberilte. Den stærkere Base fortrænger den
svagere fra dens Forbindelse med en Syre. I den blaa Vitriol er Basen
Kobberilte kemisk forbunden med Svovlsyren. Ved Tilsætning af
Natronlud forbinder Svovlsyren sig med denne til svovlsurt Natron, og
Basen Kobberilte bliver fri. Den er, som den svagere Base, bleven for-
trængt af den stærkere. Kobberilten udskiller sig imidlertid ikke som
saadan, men i Forbindelse med Vandet som Kobberiltehydrat; dette
sidste er smukt blaat, medens Kobberilten alene uden Vand er sort.
Saltene.
De saakaldte Salte er af overordenlig Vigtighed i Kemien, for
det første paa Grund af deres store Antal, som løber op til mange
Tusinder, for det andet paa Grund af den yderst udstrakte Anven-
delse, som de finder i Tekniken, i Husholdningen eller som Læge-
midler. Der gives vel næppe en Industrigren, i hvilken der ikke
daglig gøres Brug af et eller flere Salte. Selvfølgelig er det væsen-