ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
Kemi. 397 ligst i de kemiske Industrigrene, at Saltene anvendes, saaledes ved Fabrikation af Soda, Sæbe, Ler-og Glasvarer, Farve, Krudt, Tændstikker, Fyrværkerigenstande, Artilleriammunition, Gødningssalte og Papir. De udgør endvidere en vigtig Artikel ved -Rensning af Linned, i Farverier og Trykkerier, i Fotografien, Galvanoplastiken og ved Telegrafen; de leverer os Bygningsmateriale og Midler til disses Konservering, særlig Træets. De foraarsager, at vore Fødemidler kan holde sig, de danner et Kryderi ved vore Spiser og Drikke og er som. Desinfektionsstof et fortrinligt Middel til Bekæmpelse af epidemiske Sygdomme; som Hel- bredelsesmiddel har de fra de ældste Tider spillet en fremragende og vigtig Rolle. De berømte Kemikere Humphry Davy og Berzelius har først givet tilfredsstillende Oplysninger om Saltenes kemiske Karakter. De forklarede Saltene som kemiske Forbindelser, der fremgaar af Syrenes Forbindelse med Baser. Saaledes kan f. Eks. Svovlsyren indgaa Forbin- delse med alle mulige Baser, og der opstaar netop saa mange Salte, som Baserne har indgaaet Forbindelser med Svovlsyren, bl. a. svovlsurt Kali, svovlsurt Natron, svovlsur Ammoniak, svovlsur Kalkjord, svovlsur Mag- nesia, svovlsur Barytjord, svovlsur Strantianjord, svovlsur Lerjord, svovl- sur Jernforilte, svovlsur Manganforilte, svovlsur Kobberilte, svovlsur Blyilte, svovlsur Zinkilte o. s. v. Forbinder Salpetersyre sig med de samme Baser, saa opstaar der ligesaa mange salpetersure Salte; havde Eddikesyren indgaaet de samme Forbindelser, saa havde vi erholdt det samme Antal eddikesure Salte. Selv Begyndere i Kemien vil herved komme paa det Rene med, at Antallet af Salte maa være meget stort, maa tælles i Hundreder og Tusinder. Naar man endvidere stiller sig for Øje, at en udførlig Lærebog i Kemi om ethvert af disse Salte maa beskrive Metoderne for dets Fremstilling, dets Egenskaber og sær- lige Ejendommeligheder, dets Anvendelse og endnu meget andet, saa vil det være indlysende, at en saadan Lærebog maa være et yderst omfangs- og indholdsrigt Værk, at Kemien omfatter et Materiale af Viden og Kunnen, hvis Tilegnelse ikke er mulig i Aarssemestre, men maa betragtes som en Livsopgave. Saltene benævnes snart efter Syrerne, snart efter de i disse inde- holdte Baser. Kalisalt er derfor et Salt med Basen Kali, f. Eks. svovl- surt Kali, salpetersurt Kali, vinsurt Kali. Et Kalisalt er et Salt med Kalijord som Base, f. Eks. kulsur Kalijord, svovlsur Kalijord og kiselsur Kalijord. Forlanges der Angivelse af et svovlsurt Salt, saa maa Syren i Saltet være Svovlsyre, f, Eks. svovlsur Magnesia, svovl- sur Kobberilte. Man kalder gærne alle svovlsure Salte Sulfater, de saltsure Salte Silikater, de salpetersure Nitrater, de fosforsure Fosfater, de kromsure Kromater etc. Kalisulfat (ogsaa Kaliumsulfat) er altsa$ svovlsurt Kali, Kali- nitrat betyder salpeter-surt Kali, Kalisilikat er kiselsurt Kali.