Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

398 Kemi. Ved Siden af disse Iltsalte forekommer endnu de saakaldte Haloid- salte. Man forstaar derved kemiske Forbindelser af Metaller med Haloge- nerne Klor, Jod, Brom og Fluor. Klornatrium, Jodnatrium, Bromnatrium, Fluornatrium er saaledes Haloidsalte; endvidere Klorsølv, Jodsølv, Brom- sølv, Fluorsølv, Klorkalium, Jodkalium, Bromkalium og Fluorkalium. Saavel Iltsaltene som ogsaa Haloidsaltene forekommer hyppigt i Naturen og ikke sjældent i store Mængder. De fleste Mineralier er saadanne Salte ; enkelte, som Gibs (svovlsur Kalk jord) og Kalksten (kulsur Kalkjord), optræder i hele Bjærge. Kogsalt (Klornatrium) danner store, omfangsrige Lejer indtil ca. 4000 Fods Dybde (Stassfurt, Speremberg, Salzkammergut, Wieliczka). Saltene forekommer ogsaa i Plante- og Dyreverdenen, saavelsom i det menneskelige Legeme, særligt i Blodet, og er som dettes Hovedbestanddel af stor Vigtighed ved Ernæringen og Udvik- lingen af alle Organer. Saltene fremstilles mere eller mindre rent af de praktiske Kemikere, de kemiske Fabrikker, Laboratorierne, de polytekniske Højskoler og tekniske Fagskoler, endvidere i Apote- kernes og Droguisternes Laboratorier. De hører til den store Række af kemiske Præparater og kommer i Handelen enten i smaa Krystaller eller i krystallinske Masser, endelig ogsaa i jordagtige, uregelmæssige Masser, farvede og farveløse. Maaden, paa hvilken Saltene fremstilles, er meget forskellig og Genstand for et specielt Studium. Saltene frem- stilles enten ad vaad eller ad tør Vej; at arbejde ad den vaade Vej betyder: at operere med Væsker og Opløsninger; den tørre Vej skyr disse og forarbejder Metallerne i faste Former under Anvendelse af Ild; nogle smælter derved, andre forflygtiges, d. v. s. gaar over i Dampform, for paa et koldere Sted af Apparatet at fortættes til Væsker eller faste Grundstoffer. Nøjagtige Forskrifter med Hensyn til Saltenes Fremstil- ling findes i de udførlige kemiske Lærebøger. Af Saltenes Egenskaber kan nogle gøre Krav paa særlig Opmærksomhed, f. Eks. Opløsningen. Det er meget vigtigt, om et Salt opløser sig i Vand eller ikke. Saa- ledes er f. Eks. Kalisaltene, Natronsaltene og Ammoniaksaltene opløselige i Vand, tildels endog meget let. Viser der sig Vanskeligheder med koldt Vand, saa understøtter man Vandets opløsende Kraft ved Opvarmning over en Spirituslampe eller den Bunsenske Gasbrænder. Opvarmningen, maa undertiden forøges til Kogning. Opløses et Salt eller et andet Legeme ikke, selv i kogende Vand, saa betegner man dem med Rette som uopløselige i Vand. De Salte, som ikke er opløselige i Vand, op- løser sig i Reglen i en Syre, f. Eks. i Saltsyre; andre, som f. Eks. svovlsur Barytjord, er hverken opløselige i Vand eller Syre, altsaa ganske uopløselige. En anden Egenskab ved Saltene er deres Ævne til at an- tage en bestemt Krystalform eller at krystallisere, efter at de forinden har været i Opløsning. Opløser man f. Eks. Kalisalpeter i Vand, og lader man Opløsningen staa i en Skaal eller et Glas i nogle Timer eller en Dags Tid, saa udskiller det sig atter i faste Former af Opløsningen.