Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

■■■ Kemi. Hl 1166. Hvorfor kan man bruge Salmiaksalt til Fortinning og Lodning ? Fordi den i Salmiaken indeholdte Saltsyre opløser og tjærner de ved Lodningen opstaaede Metalil thinder, der, som bekendt, hindrer de Metaller, der skal loddes, i at hæfte sammen (Stykket 1154). Lægger man et Stykke Tin paa en blank skuret Kobbermønt og med en. Tang holder begge Dele ind i en Spiritusflamme, saa vil Tinnet smælte, men ved Indgnidning paa Kobberet ikke fortinne dette. Strør man derimod pulveriseret Salmiak paa Kobberet og derpaa gentager Gnidningen med en Tøjlap, saa vil Tinnet udbrede sig regelmæssigt over Kobberet og hæfte derved, og Kobberet bliver saaledes fortinnet. En Lugt af Ammoniak tilkendegiver den skete Sønderdeling af Salmiak i Saltsyre, og Ammoniak. 1167. Hvorfor bruser Kalksten op, naar man overhælder den med Saltsyre, medens dette ikke er Tilfældet med grøn Feldspat, Kvarts og andre Stenarter? Fordi al Kalksten: Skælkalk, Marmor, Kridt, lithografiske Stene, Drypsten, Dolomit, Mergel, hovedsagelig er kulsur Kalk. Overhælder man disse med Saltsyre, saa fortrænger denne Kulsyren af dens For- bindelse med Kalkjorden; den undviger som Luftart og fremkalder ved at gaa gennem den vandige Saltsyre den ejendommelige Opbrusning, hvorpaa man saa let og sikkert kender de ovenfor nævnte Stenarter. Granit, Feldspat og Kvarts indeholder ingen kulsure Forbindelser; de bestaar af kiselsure Forbindelser eller, som Kvarts, af Kiselsyre alene. Saltsyren virker i ingen Henseende sønderdelende eller opløsende paa disse; der kan altsaa heller ingen Opbrusning opstaa, naar en fri Syre kommer i Berøring med dem. Paa samme Maade forholder alle andre kulsure Mineralier og Stenarter sig, f. Eks. Magnesit (kulsur Magnesia), Strontianit (kulsur Strontianjord), Witherit (kulsur Barytjord), Spat- jernsten (kulsur Jernforilte) o. a. 1168. Hvorfor maa Kalk brændes for at gøres til Mørtel? Fordi ubrændt, pulveriseret Kalksten, udrørt med Sand og Vand til en stiv Grød, ikke hærdes i Luften og altsaa ikke binder Stenen i Murværket. Ved Brænding af Kalk undviger der nemlig fra Kalk- stenen. i det højeste Glødningsstadium Kulsyre, og der bliver tilbage Kalciumilte (Ca O) som brændt Kalk, der tages ud ved den nederste Del af Ovnen, medens der ovenfra kastes ny, naturlig Kalksten ned. Kalkovnen har oftere en anden simplere Form; der kan ved denne ikke kastes noget ned fra oven, men hele Indholdet bliver brændt; Ovnen bliver her efter Brændingen og Afkølingen fuldstændig tømt, for paany