Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■■■
Kemi. Hl
1166. Hvorfor kan man bruge Salmiaksalt til Fortinning og
Lodning ?
Fordi den i Salmiaken indeholdte Saltsyre opløser og tjærner
de ved Lodningen opstaaede Metalil thinder, der, som bekendt, hindrer
de Metaller, der skal loddes, i at hæfte sammen (Stykket 1154). Lægger
man et Stykke Tin paa en blank skuret Kobbermønt og med en. Tang
holder begge Dele ind i en Spiritusflamme, saa vil Tinnet smælte, men
ved Indgnidning paa Kobberet ikke fortinne dette. Strør man derimod
pulveriseret Salmiak paa Kobberet og derpaa gentager Gnidningen med
en Tøjlap, saa vil Tinnet udbrede sig regelmæssigt over Kobberet og
hæfte derved, og Kobberet bliver saaledes fortinnet. En Lugt af
Ammoniak tilkendegiver den skete Sønderdeling af Salmiak i Saltsyre, og
Ammoniak.
1167. Hvorfor bruser Kalksten op, naar man overhælder den
med Saltsyre, medens dette ikke er Tilfældet med grøn Feldspat,
Kvarts og andre Stenarter?
Fordi al Kalksten: Skælkalk, Marmor, Kridt, lithografiske Stene,
Drypsten, Dolomit, Mergel, hovedsagelig er kulsur Kalk. Overhælder
man disse med Saltsyre, saa fortrænger denne Kulsyren af dens For-
bindelse med Kalkjorden; den undviger som Luftart og fremkalder ved
at gaa gennem den vandige Saltsyre den ejendommelige Opbrusning,
hvorpaa man saa let og sikkert kender de ovenfor nævnte Stenarter.
Granit, Feldspat og Kvarts indeholder ingen kulsure Forbindelser; de
bestaar af kiselsure Forbindelser eller, som Kvarts, af Kiselsyre alene.
Saltsyren virker i ingen Henseende sønderdelende eller opløsende paa
disse; der kan altsaa heller ingen Opbrusning opstaa, naar en fri Syre
kommer i Berøring med dem. Paa samme Maade forholder alle andre
kulsure Mineralier og Stenarter sig, f. Eks. Magnesit (kulsur Magnesia),
Strontianit (kulsur Strontianjord), Witherit (kulsur Barytjord), Spat-
jernsten (kulsur Jernforilte) o. a.
1168. Hvorfor maa Kalk brændes for at gøres til Mørtel?
Fordi ubrændt, pulveriseret Kalksten, udrørt med Sand og Vand
til en stiv Grød, ikke hærdes i Luften og altsaa ikke binder Stenen i
Murværket. Ved Brænding af Kalk undviger der nemlig fra Kalk-
stenen. i det højeste Glødningsstadium Kulsyre, og der bliver tilbage
Kalciumilte (Ca O) som brændt Kalk, der tages ud ved den nederste
Del af Ovnen, medens der ovenfra kastes ny, naturlig Kalksten ned.
Kalkovnen har oftere en anden simplere Form; der kan ved denne ikke
kastes noget ned fra oven, men hele Indholdet bliver brændt; Ovnen
bliver her efter Brændingen og Afkølingen fuldstændig tømt, for paany