Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
446
Kemi.
1235. Hvorfor gør Kvædekorn Vand til en tyk Slim?
Fordi Kvædekorn udmærker sig ved et betydeligt Indhold af
Planteslim, et Kulhydrat, der er beslægtet med Gummi eller Dextrin,
og som besidder den Ejendommelighed at gøre Vand og andre Væsker
mere eller mindre tykt slimede. Vi finder denne Planteslim tillige i
Hørfrø, i Karaghenmos (en gulhvid Havalge), i Salep- og Althearoden,
og man anvender de nævnte Stoffer, naar det drejer sig om Fremstilling
af slimede Drikke og Væsker. Til Pectinen (Plantegelé), der findes i
Saften i vore Frugtarter, og som er Aarsagen til Dannelsen af Frugt-
geléer, slutter Kulhydraterne, navnlig Plantegummi og Planteslim, sig
med en vis Ret, dog er Pectinens Sammensætning eller Konstruktion
endnu ikke fastslaaet med fuld Nøjagtighed.
1236. Hvorfor er Sukker snart snehvidt, snart blaahvidt og
snart brunt?
Fordi Sukkerets Farve er af hængig af dets Renhed, eller af den
Omhu, hvormed Raffineringen er sket. Raasukker er gulbrunt, fordi
det ved Sukkerrørssaften eller Roesaftens Indlægning til tyk Sirups-
konsistens antager en mere eller mindre mørkebrun Farve; i denne
Sirup afsætter ved Afkølingen Raasukkeret sig i gulbrune, krystallinske
Korn, medens den ikke krystalliserede Rest danner den brune Sirup
eller Melasse. Opløser man det brune Raasukker i Vand og lader det
langsomt udkrystallisere paa Traade, der er udspændte i Forme, saa
erholder man den brune Kandis. Vil man have Sukkeret hvidt, saa
maa man filtrere det i Vand opløste brune Roesukker gennem Benkul;
dette sidste holder det brune Farvestof tilbage i sine Porer, og fra
Bunden af det ofte 18—20 Fod høje Kulfilter løber den farveløse Sukker-
saft af, for senere at inddampes i Vacuum (lufttomt Rum). Filtre-
ringen gennem Benkul gentages forøvrigt flere Gange, indtil Saften er
fuldkommen farveløs og vandklar. Heraf indvinder man saa ved Kry-
stallisation i de bekendte Topforme af Ler eller Jernblik Topsukkeret
eller det fine hvide Raffinade. Da det store Publikum ynder den blaa-
lig hvide Farvetone paa Sukker (saa vel som paa Linned), saa farver
Sukkerfabrikanterne Sukkersaften, idet de hælder en Ubetydelighed blaat
Ultramarin i Indholdet af Vacuumpanderne, en underlig og i Grunden
unyttig og meningsløs Fremgangsmaade, som man godt kunde høre op
med. Der kan ogsaa lejlighedsvis herved fremkaldes betydelige Ulærn-
per. Naar man nemlig behandler Ultramarin med en Syre, saa udvikler
der sig den ildelugtende Svovlbrinte (H2S). Har man altsaa anvendt
Sukker, farvet med Ultramarin, til Syltning af Frugter, der endnu stedse
indeholder nogle frie Syrer, saa kan Syltetøjet, saafremt Tilsætningen af
Ultramarin til Sukkeret har været for stor, antage Lugt af Svovlbrinte
og derved blive fuldstændigt uspiseligt og værdiløst.