Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

446 Kemi. 1235. Hvorfor gør Kvædekorn Vand til en tyk Slim? Fordi Kvædekorn udmærker sig ved et betydeligt Indhold af Planteslim, et Kulhydrat, der er beslægtet med Gummi eller Dextrin, og som besidder den Ejendommelighed at gøre Vand og andre Væsker mere eller mindre tykt slimede. Vi finder denne Planteslim tillige i Hørfrø, i Karaghenmos (en gulhvid Havalge), i Salep- og Althearoden, og man anvender de nævnte Stoffer, naar det drejer sig om Fremstilling af slimede Drikke og Væsker. Til Pectinen (Plantegelé), der findes i Saften i vore Frugtarter, og som er Aarsagen til Dannelsen af Frugt- geléer, slutter Kulhydraterne, navnlig Plantegummi og Planteslim, sig med en vis Ret, dog er Pectinens Sammensætning eller Konstruktion endnu ikke fastslaaet med fuld Nøjagtighed. 1236. Hvorfor er Sukker snart snehvidt, snart blaahvidt og snart brunt? Fordi Sukkerets Farve er af hængig af dets Renhed, eller af den Omhu, hvormed Raffineringen er sket. Raasukker er gulbrunt, fordi det ved Sukkerrørssaften eller Roesaftens Indlægning til tyk Sirups- konsistens antager en mere eller mindre mørkebrun Farve; i denne Sirup afsætter ved Afkølingen Raasukkeret sig i gulbrune, krystallinske Korn, medens den ikke krystalliserede Rest danner den brune Sirup eller Melasse. Opløser man det brune Raasukker i Vand og lader det langsomt udkrystallisere paa Traade, der er udspændte i Forme, saa erholder man den brune Kandis. Vil man have Sukkeret hvidt, saa maa man filtrere det i Vand opløste brune Roesukker gennem Benkul; dette sidste holder det brune Farvestof tilbage i sine Porer, og fra Bunden af det ofte 18—20 Fod høje Kulfilter løber den farveløse Sukker- saft af, for senere at inddampes i Vacuum (lufttomt Rum). Filtre- ringen gennem Benkul gentages forøvrigt flere Gange, indtil Saften er fuldkommen farveløs og vandklar. Heraf indvinder man saa ved Kry- stallisation i de bekendte Topforme af Ler eller Jernblik Topsukkeret eller det fine hvide Raffinade. Da det store Publikum ynder den blaa- lig hvide Farvetone paa Sukker (saa vel som paa Linned), saa farver Sukkerfabrikanterne Sukkersaften, idet de hælder en Ubetydelighed blaat Ultramarin i Indholdet af Vacuumpanderne, en underlig og i Grunden unyttig og meningsløs Fremgangsmaade, som man godt kunde høre op med. Der kan ogsaa lejlighedsvis herved fremkaldes betydelige Ulærn- per. Naar man nemlig behandler Ultramarin med en Syre, saa udvikler der sig den ildelugtende Svovlbrinte (H2S). Har man altsaa anvendt Sukker, farvet med Ultramarin, til Syltning af Frugter, der endnu stedse indeholder nogle frie Syrer, saa kan Syltetøjet, saafremt Tilsætningen af Ultramarin til Sukkeret har været for stor, antage Lugt af Svovlbrinte og derved blive fuldstændigt uspiseligt og værdiløst.