ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
KemI. 447 1237. Hvorfor kan selve Sukkeret anvendes som Farvestof? Fordi der ved Sukkerets Ophedning, f. Eks. i en Kedel, tilsidst opstaar en mørkebrun indtil sort Masse, der opløser sig i Vand til en tykflydende mørkebrun Væske, der kommer i Handelen under Navnet Sukkerkulør, Karamel eller brændt Sukker; den mørke, næsten sorte Farve hidrører fra en Sønderdeling af Sukkeret, ved hvilken der afgives Vand, og hvorved det sorte Kulstof i Sukkerkulhydratet gør sig mere og mere gældende, og den mørkebrune, indtil sorte Farve fremkaldes. Denne Sukkerkulør er i Besiddelse af en paafaldende farvende Kraft overfor farveløse Væsker; en Draabe deraf er tilstrækkelig til at farve et Glas Vand smukt brunt eller vingult; forøger man Draabernes Antal, farves Væsken mørkebrun indtil sort. Man har derfor i Sukkerkulør et fortrinligt og ganske uskadeligt Middel til at give Drikkevarer, som 01 og Vin, endvidere Likører, Eddike, Rom og Kognak, Stegsaucer og Bouillon, den brungule eller sorte Farvenuance, som Bryggere, Destilla- tører og Eestavratører, Kokke og Kokkepiger, ligesom mange Husmødte anser for den mest passende. Medens vi i Stykket 1236 lærte Sukkeret at kende som en Farvesubstans, saa erfarer vi nu, at det i langt højere Grad selv finder Anvendelse til Farvning. Opheder man Karamel endnu mere og stærkere, saa forkuller og forbrænder tilsidst Sukkeret endog med Flamme, da der ved dets Sønderdeling opstaar brændbare Kul- brinteluftarter. 1238. Hvorfor har frisk god Mælk en svag sød Smag? Fordi Pattedyrenes Mælk indeholder virkelig Sukker, Mælke- sukker eller Lactose (C12H22O11 og Vand). I Ostefabrikeme i Schweiz indvinder man denne i store Mængder som Biprodukt, idet man ind- damper den søde Valle (den efter Udskillelsen af Ostestoffet og Fedtet fra Mælken erholdte Vædske) til Krystallisation. Man kan nemlig paa forskellig Maade bringe Mælken til at løbe sammen, hvorved det i Mælken opløste Ostestof (Kasein) udskiller sig i fast Form: for det første ved Løbe eller Kalvemaver, for det andet ved fri Syre. Det sammen- løbne Ostestofs inderlige Blanding med Fedtkuglerne i Mælken kan ved Filtrering let skilles fra det flydende Bundfald. Det sidste danner Valle; har man anvendt Løbe, saa smager denne Valle sød; har man benyttet Syre, eller har den ved længere Henstaaen opstaaede Mælke- syre bevirket Sammenløbmngen, saa er Vallen sur Det af den søde Valle indvundne Mælkesukker danner hvide, haarde Krystaller, som indeholder 1 Molekul Krystalvand, der undviger ved 140° C.; det smager kun lidt sødt og benyttes hos os kun i medicinske Øjemed.