Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kemi.
449
som vi indvinder ved Ølgæring, og som i det daglige Liv ogsaa kaldes
Bærme, er et af de kraftigste Fermenter; karakteristisk er det, at der
til Sønderdelingen af den store Mængde Gæringsmateriale udkræves kun
forholdsvis ringe Mængder af Fermentet. — Et og det samme gærende
Stof er, alt efter Fermentets og Forholdenes Natur, underkastet meget
forskelligartede Sønderdelinger og afgiver derfor mangfoldige Gærings-
produkter. TU Fremkaldelse af et bestemt Produkt udkræves der i
Almindelighed for hvert Legeme et bestemt Ferment og en bestemt
Temperatur. Der gives saaledes en hel Række forskellige Gæringer:
som Alkohol- eller spirituøs Gæring, Mælkesyregæring, Smørsyregæring,
slimet Gæring.
Alkoholgæringen eller den spirituøse Gæring foranlediger de
gærende Sukkerarters Sønderdeling til Alkohol og Kulsyre efter Ligning
Ce H12 Oe == SQaHeO -j- 2CO2;
med Ord: 1 Molekul Druesukker sønderdeles til 2 Molekuler absolut
Alkohol (C2 He O) og 2 Molekuler Kulsyre. Den spirituøse Gæring ved
Gær finder Sted ved en Temperatur, der bevæger sig mellem Tempera-
turgrænserne 5° og 35°. Jo lavere Temperaturen er, desto langsommere
skrider Gæringsprocessen frem; jo højere Temperaturen er, desto livligere
er Gæringen.
Med Hensyn til Arten af Alkoholgæring, specielt Ølgæring, skæl-
ner man mellem Undergæring og Overgæring. Undergæring forløber
forholdsvis langsomt og ved lav Temperatur (5—10 0 C.); den foranlediger
Dannelsen af en Gær, der falder til Bunds i den gærende Væske og
kaldes Undergær. Overgæringen forløber hurtigere og udkræver en
Temperatur å 12—24° C., og den derved dannede Gær hæves i Vejret
som Følge af den stærke Udvikling af Kulsyren; man kalder denne
Gær, der samler sig ved Overfladen: Overgær. Kun en fortyndet Sukker-
opløsning gennemgaar en regelmæssig og fuldstændig Gæring; mættede
eller koncentrerede Sukkeropløsninger gærer derfor ikke (Konservering
af Frugt i mættede Sukkeropløsninger). Resultatet af Alkoholgæring
er ikke alene Alkohol (Æthylalkohol) og Kulsyre; disse er kun Hoved-
produkterne. En Del af Sukkeret spalter sig nemlig i andre Alkohol-
arter som Propyl-, Butyl- og Amylalkohol og Kulsyre; en anden Del i
Glycerin, Ravsyre og Kulsyre, saa at omtrent 6 °/o Sukker ingen Alko-
hol afgiver.
Mælkesyregæring forvandler Rørsukker, Druesukker, Mælkesukker
og Dextrin til Mælkesyre; som Ferment virker en endnu ikke under-
søgt Svamp.
Smørsyregæringen indtræder som Fortsættelse af Mælkesyre-
gæringen, naar man lader den herved opstaaede Væske henstaa i længere
Tid ved en Temperatur af over 30°; der udvikler sig Kulsyre og Brint,
og Mælkesyren forvandles til Smørsyre. Ved den slimede Gæring fbr-
29