ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
Kemi. 449 som vi indvinder ved Ølgæring, og som i det daglige Liv ogsaa kaldes Bærme, er et af de kraftigste Fermenter; karakteristisk er det, at der til Sønderdelingen af den store Mængde Gæringsmateriale udkræves kun forholdsvis ringe Mængder af Fermentet. — Et og det samme gærende Stof er, alt efter Fermentets og Forholdenes Natur, underkastet meget forskelligartede Sønderdelinger og afgiver derfor mangfoldige Gærings- produkter. TU Fremkaldelse af et bestemt Produkt udkræves der i Almindelighed for hvert Legeme et bestemt Ferment og en bestemt Temperatur. Der gives saaledes en hel Række forskellige Gæringer: som Alkohol- eller spirituøs Gæring, Mælkesyregæring, Smørsyregæring, slimet Gæring. Alkoholgæringen eller den spirituøse Gæring foranlediger de gærende Sukkerarters Sønderdeling til Alkohol og Kulsyre efter Ligning Ce H12 Oe == SQaHeO -j- 2CO2; med Ord: 1 Molekul Druesukker sønderdeles til 2 Molekuler absolut Alkohol (C2 He O) og 2 Molekuler Kulsyre. Den spirituøse Gæring ved Gær finder Sted ved en Temperatur, der bevæger sig mellem Tempera- turgrænserne 5° og 35°. Jo lavere Temperaturen er, desto langsommere skrider Gæringsprocessen frem; jo højere Temperaturen er, desto livligere er Gæringen. Med Hensyn til Arten af Alkoholgæring, specielt Ølgæring, skæl- ner man mellem Undergæring og Overgæring. Undergæring forløber forholdsvis langsomt og ved lav Temperatur (5—10 0 C.); den foranlediger Dannelsen af en Gær, der falder til Bunds i den gærende Væske og kaldes Undergær. Overgæringen forløber hurtigere og udkræver en Temperatur å 12—24° C., og den derved dannede Gær hæves i Vejret som Følge af den stærke Udvikling af Kulsyren; man kalder denne Gær, der samler sig ved Overfladen: Overgær. Kun en fortyndet Sukker- opløsning gennemgaar en regelmæssig og fuldstændig Gæring; mættede eller koncentrerede Sukkeropløsninger gærer derfor ikke (Konservering af Frugt i mættede Sukkeropløsninger). Resultatet af Alkoholgæring er ikke alene Alkohol (Æthylalkohol) og Kulsyre; disse er kun Hoved- produkterne. En Del af Sukkeret spalter sig nemlig i andre Alkohol- arter som Propyl-, Butyl- og Amylalkohol og Kulsyre; en anden Del i Glycerin, Ravsyre og Kulsyre, saa at omtrent 6 °/o Sukker ingen Alko- hol afgiver. Mælkesyregæring forvandler Rørsukker, Druesukker, Mælkesukker og Dextrin til Mælkesyre; som Ferment virker en endnu ikke under- søgt Svamp. Smørsyregæringen indtræder som Fortsættelse af Mælkesyre- gæringen, naar man lader den herved opstaaede Væske henstaa i længere Tid ved en Temperatur af over 30°; der udvikler sig Kulsyre og Brint, og Mælkesyren forvandles til Smørsyre. Ved den slimede Gæring fbr- 29