Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

154 Kemi kationen af kunstige Mineralvande, næppe nogensinde ophøre. Man maa imidlertid kunne forlange, at den kunstige Vin betegnes og sælges af Fabrikanterne som saadan. 1245. Hvorfor er Vinen intet Nærings-, men kun et Nydelses- middel? Fordi Vinen hovedsagelig bestaar af Vand, og Alkohol (i Gennem- snit ca. 90 % Vand og 7 —8 % Alkohol) og disse to Stoffer ikke kan anerkendes som egenlige Næringsmidler. Ligesaalidt kan man betegne Flertallet af de øvrige Bestanddele saaledes (Æterarter, Glycerin, Farvestof, Kulsyre, Vinsyre, Æblesyre, Garvesyre). I ethvert Tilfælde indeholdes der ikke, saameget Næringsstof i en Flaske Vin til 3 Kroner som i for 3 Øre Hvede- eller Rugbrød. Man kan derfor ikke kalde Vinen noget Næringsmiddel, men maa regne det til de saakaldte Nydelsesmidler, der paa en behagelig Maade paavirker vore Smags- og Lugteorganer og hensætter os i en mere eller mindre løftet Stemning. Vi vil imidlertid ingenlunde undervurdere den oplivende Indflydelse, som Nydelsen af et Glas god Vin har paa svage eller syge menneskelige Organer, og man har med Rette betegnet Vinen som Oldingenes Mælk. 1246. Hvorfor er Humle en saa væsenlig Bestanddel i alt 01? Fordi det indeholder et aromatisk-bittert Stof, Lupulin eller Humlebitter, der giver Øllet ikke blot en behagelig og kraftig Smag, men ogsaa større Holdbarhed. Man regner 2^2—3 Pund Humle til en Tønde godt bajersk 01. Er Mæskningsprocessen, d. v. s. Forvandlingen af Stivelsemelet i Byg- eller Hvedemaltet til Sukker, fuldendt, og Urten affiltreret, saa koges denne længe i store Kobberkedler for ved For- dampning af Vand at koncentreres og gøres holdbar, ligesom der ogsaa tilsættes forskellige Kryderier for at forbedre Smagen. Holdbarheden opnaas netop ved Tilsætningen af Humle, hvis Bestanddele (Humlebitter eller Lupulin, Garvesyre og æterisk Humleolie) ved Kogningen udludes af Humle blomsterne og iblandes Urten. Humlens Godhed er af over- ordenlig Betydning for Øllets Værd. Man har hidtil ikke fundet nogen Erstatning eller noget Surrogat for Humle. Da denne imidlertid er forholdsvis dyr, saa anvendes der desuagtet Bitterstoffer af den mest forskellige Art som Humle-Surrogater, saaledes bl. a. friske Grankogler, Fyrreharpiks eller alkoholiske Udtræk af disse Plantestoffer, endvidere Tannin (Garvesyre), Barken af Kvassiatræet, i hvilken der indeholdes Ekstrakt!vstoffet Kvassiin, Bitterkløver, Vermuth, Lakris, Høvlspaanei' af visse Arter Gavntræ o. a. Her er særligt det saarbare Punkt ved den i Bryggerierne anvendte Fremgangsmaade. Man kan ingenlunde betegne de nysnævnte Bitterstoffer som skadelige eller sundhedsfarlige,