Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

470 Kemi. Temperatur det Vand har, som vi anvender til Vanding af Planter; man bør absolut undgaa koldt og altfor haardt Vand. 1277. Hvorfor er Luftens og Jordbundens Kulsyre et over- ordenligt vigtigt Næringsstof for Planter? Fordi det i Kulsyren (CO2) indeholdte Kulstof er Hovedbestand- delen af alle i Planten forekommende Forbindelser, Vandet undtagen. Det danner Grundlaget for Kulhydraterne; det er i Æggehvidestoffer repræsenteret med 50—60 °/o af disses Vægt; det er en Bestanddel af de æteriske Olier, af Æterarterne, Farvestofferne, Harpixerne o. a. Spørger man, hvilke Næringsstoffer Kulstoffet tilfører Planten, saa kommer man snart til den Overbevisning, at det næsten ene og alene er Kulsyre, thi i de kulsure Forbindelser i Agerjorden, saaledes kulsur Kalk, kulsur llagnesia, ja selv kulsur Ammoniak, er det stadigt Kulsyren, der tilfører Planten Kulstof. Det er allerede omtalt i Stykket 1018, at Planten optager Kulsyre og til Gengæld uddrager Ilt — dette sidste ganske vist kun under Lysets Medvirkning. 1278. Hvorfor kræver Agerjorden Gødning med Kvælstof- forbindelser, da dog Atmosfæren er saa rig paa Kvælstof? Fordi Plantens Organer ikke direkte assimilerer det i Luften saa rigeligt tilstedeværende Kvælstof, d. v. s. ikke formaar at forvandle det til Plantebestanddele. Var dette muligt, da vilde ved Atmosfærens kolossale Indhold af Kvælstof, 78,35 °/o, Gødning med Ammoniak og Salpetersyre aldrig være nødvendig. Kilderne for de nysnævnte Kvæl- stofforbindelser flyder imidlertid, ingenlunde rigeligt. Ammoniaken dan- ner sig ved Forraadnelse af kvælstofholdige Plante- og Dyrestoffer. Ved Lysgassens Fremstilling af Stenkul fremkommer der temmelig store Mængder af ammoniakalsk Vand, der forarbejdes til svovlsur Ammoniak og købes af Landmanden. Den opstaar rigeligt ved den tørre Destilla- tion af dyriske Substanser: Kød, Blod, Haar, Horn, Læder; ogsaa ved Forbrænding af Stenkul har man paavist Dannelsen af svovlsur Am- moniak, som rigtignok straks overgaar i Dampform til Luften, for senere gennem Regnen at tilføres Jorden (eller Vandet). Paa Grundlag af talrige Iagttagelser og Maalinger er man forøvrigt kommet til det Re- sultat, at der fra Atmosfæren gennem Regnen tilføres hver Hektar Dyrkningsflade omtrent 12 Kilo Kvælstof om Aaret. Dette Kvælstof- indhold findes i 55 Kilo svovlsurt Ammoniaksalt; Landmanden sparer altsaa aarlig Omkostningerne for 55 Kilogram svovlsurt Ammon (ca. 25 Kr.) pr. Hektar Flade. En anden Kilde til Kvælstof udgør Salpeter- syre og de i Naturen forekommende salpetersure Salte; her maa man først og fremmest minde om de store Lagere i Peru af Natronsalpeter.