ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
Kemi. 471 Dette overføres fra de chileniske Havne (Chilisalpeter) til Evropa; Ud- førselen beløb sig i Aaret 1883 til ea. 10 Millioner Centner. Der skal endnu være tilstrækkeligt Forraad for Aarhundreder. Ogsaa Kali- og Kalksalpeter forekommer i Naturen. Vi kan altsaa prise os lykkelige ved, at vor Jord og Atmosfære indeholder temmelig mange Kvælstof- forbindelser, med hvilke vi kan gøde vore Marker, for saa vidt som vor kvælstof holdige Saltgødning og de faste og flydende Menneske- ekskrementer ikke strækker til. 1279. Hvorfor lægger Landmanden og Gartneren saa stor Vægt paa Jordbundens Indhold af Humus? Fordi Humus er en Blanding af organiske Stoffer fra Plante- og Dyreriget, der alle befinder sig mere eller mindre i Forraadnelsesstadiet. Ved denne Sønderdeling af Humussubstanser har man, ved Siden af at der opstaar Vand, Kulsyre, Ammoniak og Salpetersyre, tillige lært at skælne .mellem Sønclerdelingsproduktenie: Ulmin, Humus, Ulminsyre, Humussyre, Geinsyre, Kildesyre o. a. Nogle af disse Legemer er op- løselige i Vand, andre ikke; de opløselige er Aarsagen til, at forraadnet Sump- eller Mosevand ofte er gulligt eJler brunligt farvet. Tilsidst sønderdeles alle Forbindelser i Ha O, GO?, Ammoniak (HAmO) og N2O5, hvilke Stoffer alle hører til de fortrinligste Næringsstoffer for Planterne. Gartneren og Landmanden har derfor kun Aarsag til at være glade, naar deres Jord indeholder rigeligt af Humus, og hvor den mangler, niaa de forsyne Jordbunden dermed; særlig for Gartnerne er en humusrig Jord nødvendig, da det jo er deres Opgave at faa Blomster og Frugtei1 til at udvikle sig og trives paa den kortest mulige Tid — i Drivhuse paa enhver som helst Aarstid. M emieskets Ernæring*. Ihvorvel der allerede i foregaaende Afsnit lejlighedsvis er omtalt Værdien af visse Næringsmidler, Fordøjelse og Blocldannelse, saa skal vi dog yderligere i Korthed behandle den saa interessante og yderst vigtige Sag: Menneskets Ernæring. Bekymringen for at tilvejebringe de for den enkelte som for den hele Familie nødvendige Næringsmidler er lige saa gammel som Menneskeheden; den videnskabelige Udforskning^ af de forskellige