Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kemi.
471
Dette overføres fra de chileniske Havne (Chilisalpeter) til Evropa; Ud-
førselen beløb sig i Aaret 1883 til ea. 10 Millioner Centner. Der skal
endnu være tilstrækkeligt Forraad for Aarhundreder. Ogsaa Kali- og
Kalksalpeter forekommer i Naturen. Vi kan altsaa prise os lykkelige
ved, at vor Jord og Atmosfære indeholder temmelig mange Kvælstof-
forbindelser, med hvilke vi kan gøde vore Marker, for saa vidt som
vor kvælstof holdige Saltgødning og de faste og flydende Menneske-
ekskrementer ikke strækker til.
1279. Hvorfor lægger Landmanden og Gartneren saa stor Vægt
paa Jordbundens Indhold af Humus?
Fordi Humus er en Blanding af organiske Stoffer fra Plante- og
Dyreriget, der alle befinder sig mere eller mindre i Forraadnelsesstadiet.
Ved denne Sønderdeling af Humussubstanser har man, ved Siden af at
der opstaar Vand, Kulsyre, Ammoniak og Salpetersyre, tillige lært at
skælne .mellem Sønclerdelingsproduktenie: Ulmin, Humus, Ulminsyre,
Humussyre, Geinsyre, Kildesyre o. a. Nogle af disse Legemer er op-
løselige i Vand, andre ikke; de opløselige er Aarsagen til, at forraadnet
Sump- eller Mosevand ofte er gulligt eJler brunligt farvet. Tilsidst
sønderdeles alle Forbindelser i Ha O, GO?, Ammoniak (HAmO) og
N2O5, hvilke Stoffer alle hører til de fortrinligste Næringsstoffer for
Planterne. Gartneren og Landmanden har derfor kun Aarsag til at
være glade, naar deres Jord indeholder rigeligt af Humus, og hvor den
mangler, niaa de forsyne Jordbunden dermed; særlig for Gartnerne er
en humusrig Jord nødvendig, da det jo er deres Opgave at faa Blomster
og Frugtei1 til at udvikle sig og trives paa den kortest mulige Tid —
i Drivhuse paa enhver som helst Aarstid.
M emieskets Ernæring*.
Ihvorvel der allerede i foregaaende Afsnit lejlighedsvis er omtalt
Værdien af visse Næringsmidler, Fordøjelse og Blocldannelse, saa skal
vi dog yderligere i Korthed behandle den saa interessante og yderst
vigtige Sag: Menneskets Ernæring.
Bekymringen for at tilvejebringe de for den enkelte som for
den hele Familie nødvendige Næringsmidler er lige saa gammel som
Menneskeheden; den videnskabelige Udforskning^ af de forskellige