Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
172 Kemi.
Næringsstoffers Værdi og Betydning for Menneskets Vækst og Ernæ-
ring er derimod endnu meget mig. Man tør vel betegne den berømte
Kemiker Justus von Liebig, født 13. Mai 1803 i Darmstadt, død i Mün-
chen 1873, som den Forsker, der først grundigt har beskæftiget sig med
alle Organismernes, Planternes, Dyrenes og Menneskenes Ernæring og
har gjort Rede for den store Forskel, der er mellem de kvælstof-
holdige og de kvælstoffrie eller Respirations-Næringsmidlerne; de sidste
skal hos Mennesket vedligeholde Aandedrættet (Respirationen), de
første danner de plastiske Legemsdele (Muskler, Fedt, Nerver o. s. v.).
I den senere Tid er der blandt Fysiologerne opstaaet mange Mod-
standere af Liebigs Lære om Næringsmidlerne, bl. a. Moleschott i
Turin, Valentin (Bern), Vogt (Gent), Virchow (Berlin). Moleschott delte
Næringsmidlerne i 4 Grupper: 1) Æggehvidestoffer; 2) Fedtdannende
Stoffer (Stivelse, Gummi, Sukker, Mælkesyre og Smørsyre); 3) Fedt-
stoffer ; 4) Salte (Kalisalte, Natronsalte, Kalksalte. Magnesiasaite, Jern-
salte, fosforsure Salte, svovlsure Salte, Klor- og Fluorforbindelser). De
sidstnævnte Saltos Betydning h.avdo ILiøbig i sin. Tvsdoling af Nærings-
midlerne om end ikke overset, saa dog ikke tilstrækkeligt vurderet.
Endvidere har Moleschott og andre Fysiologer paavist, at Blodets Trevle-
stof, Kødet og Limen er Ilter af Æggehviden i Blodet; fremdeles at
Hud, Haar, Ben, Sener og Nerver opstaar ved en Forbrænding (Iltning)
af Blodet. Da vi gennem Aandedrættet tilfører Blodet den Ilt, der er
nødvendig til Iltning af de i Blodet værende Stoffer, saa er det ind-
lysende, at Aandedrættet ikke blot fremkalder Varme (ved Iltens For-
tætning), men ogsaaBen og Muskler; de sidste dannes altsaa ikke alene
ved de kvælstof holdige Næringsmidler, men ogsaa ved Luftens Ilt, og i
den Betydning lever vi ganske vist i høj Grad af Luften.
Liebig gaar derfor for vidt, naar han kun tilkender de kvælstof-
frie Næringsmidler (Stivelse, Gummi, Sukker og Fedtstoffer) Værdi som
Respirationsmidler; endvidere derved., at han ikke udtaler og anerkender
deres Nødvendighed for Dannelsen af Organer og for Udviklingen af de
plastiske Legemsdele, fremdeles derved, at han tillægger de mineralske
Bestanddele i det normalt udviklede Legeme for ringe Betydning. Naar
Fedtstofferne ifølge Liebig kun har den Opgave sammen med den
indaandede Lufts Ilt at forbrænde til Kulsyre og Vand, og tilføre
Legemet den derved opstaaende Varme, saa er det derved aabenbarl
overset, at Fedtstofferne, som Hovedbestanddelen af Mælken, Ægget,
Blodet, Kødet, Galden, Benene, Nervesubstansen og Hjærnen, dog har
endnu andre Opgaver at udfylde ved Dyrenes og Menneskenes Vækst
end den, at tilføre Legemet Varme. For Dannelsen af Ben, Tænder,
Muskler og Blodlegemer er mineralske Substanser, som fosforsur Kalk-
jord, Fluorkalcium, Klornatrium, fosforsur Magnesia og Jernforbindelser,
absolut nødvendige. Virchow inddeler Næringsmidlerne i saadanne, der
ligefrem ernærer (gæringsstoffer), og saadanne, der overvejende frem-