Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

172 Kemi. Næringsstoffers Værdi og Betydning for Menneskets Vækst og Ernæ- ring er derimod endnu meget mig. Man tør vel betegne den berømte Kemiker Justus von Liebig, født 13. Mai 1803 i Darmstadt, død i Mün- chen 1873, som den Forsker, der først grundigt har beskæftiget sig med alle Organismernes, Planternes, Dyrenes og Menneskenes Ernæring og har gjort Rede for den store Forskel, der er mellem de kvælstof- holdige og de kvælstoffrie eller Respirations-Næringsmidlerne; de sidste skal hos Mennesket vedligeholde Aandedrættet (Respirationen), de første danner de plastiske Legemsdele (Muskler, Fedt, Nerver o. s. v.). I den senere Tid er der blandt Fysiologerne opstaaet mange Mod- standere af Liebigs Lære om Næringsmidlerne, bl. a. Moleschott i Turin, Valentin (Bern), Vogt (Gent), Virchow (Berlin). Moleschott delte Næringsmidlerne i 4 Grupper: 1) Æggehvidestoffer; 2) Fedtdannende Stoffer (Stivelse, Gummi, Sukker, Mælkesyre og Smørsyre); 3) Fedt- stoffer ; 4) Salte (Kalisalte, Natronsalte, Kalksalte. Magnesiasaite, Jern- salte, fosforsure Salte, svovlsure Salte, Klor- og Fluorforbindelser). De sidstnævnte Saltos Betydning h.avdo ILiøbig i sin. Tvsdoling af Nærings- midlerne om end ikke overset, saa dog ikke tilstrækkeligt vurderet. Endvidere har Moleschott og andre Fysiologer paavist, at Blodets Trevle- stof, Kødet og Limen er Ilter af Æggehviden i Blodet; fremdeles at Hud, Haar, Ben, Sener og Nerver opstaar ved en Forbrænding (Iltning) af Blodet. Da vi gennem Aandedrættet tilfører Blodet den Ilt, der er nødvendig til Iltning af de i Blodet værende Stoffer, saa er det ind- lysende, at Aandedrættet ikke blot fremkalder Varme (ved Iltens For- tætning), men ogsaaBen og Muskler; de sidste dannes altsaa ikke alene ved de kvælstof holdige Næringsmidler, men ogsaa ved Luftens Ilt, og i den Betydning lever vi ganske vist i høj Grad af Luften. Liebig gaar derfor for vidt, naar han kun tilkender de kvælstof- frie Næringsmidler (Stivelse, Gummi, Sukker og Fedtstoffer) Værdi som Respirationsmidler; endvidere derved., at han ikke udtaler og anerkender deres Nødvendighed for Dannelsen af Organer og for Udviklingen af de plastiske Legemsdele, fremdeles derved, at han tillægger de mineralske Bestanddele i det normalt udviklede Legeme for ringe Betydning. Naar Fedtstofferne ifølge Liebig kun har den Opgave sammen med den indaandede Lufts Ilt at forbrænde til Kulsyre og Vand, og tilføre Legemet den derved opstaaende Varme, saa er det derved aabenbarl overset, at Fedtstofferne, som Hovedbestanddelen af Mælken, Ægget, Blodet, Kødet, Galden, Benene, Nervesubstansen og Hjærnen, dog har endnu andre Opgaver at udfylde ved Dyrenes og Menneskenes Vækst end den, at tilføre Legemet Varme. For Dannelsen af Ben, Tænder, Muskler og Blodlegemer er mineralske Substanser, som fosforsur Kalk- jord, Fluorkalcium, Klornatrium, fosforsur Magnesia og Jernforbindelser, absolut nødvendige. Virchow inddeler Næringsmidlerne i saadanne, der ligefrem ernærer (gæringsstoffer), og saadanne, der overvejende frem-