Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
476
Kemi.
melet eller Stivelsen fremfor alt mangler Klæbestof. Melsorternes
Hovedbestanddele er Stivelse, Klæbestof og andre Æggehvidestoffer,
Dextrin (Gummi), Fedt, Cellestof, Mineralsalte (særlig fosforsure Salte)
og Vand. Det af Hvedemelet indvundne Stivelsemel, Hvedestivelse, er
derfor kun en enkelt Bestanddel af Hvedemelet, fri for Klæbestof og
Æggehvidestoffer. Dejgen af Mel og Vand bliver alene æltelig paa
Grund af Melets Indhold af Klæbestof, og da Stivelsen intet Klæbestof
indeholder, saa kan en Dejg af Stivelserne! og Vand ikke æltes.
1285. Hvorfor tilsætter man ved Brødbagning Dejgen Surdejg
eller Gær?
JBordi Surdejg og Gær er saakaldte Fermenter, der bringer
Dejgen dels i sur dels i spirituøs Gæring, der er absolut nødvendig for
at opnaa et porøst og let fordøjeligt Bagværk (Hvedebrød, Rugbrød,
Kager). Melets Æggehvidestoffer (Hvedemel, Rugmel), særlig Klæbe-
stoffet, bevirker nemlig, understøttet ved Indflydelsen af Surdejg og Gær
og endvidere ved den forhøjede Temperatur i Bagerovnen, en. delvis
Furbrænding af Stivelse og Gummi til Sukker og af Sukkeret til Alkohol
og Kulsyre. Den flygtige Alkohol, den luftformige Kulsyre og Dampen
af det i Bagerovnen værende fordampende Vand hæver Dejgen saaledes
i Vejret, at den efter Bagningen er fyldt med Tusinder af Porer; uden
denne Porøsitet vilde Bagværket være altfor svært fordøjeligt og saa
godt som uspiseligt. Er Gæren slet eller Temperaturen ikke høj nok
eller Dejgen for vandholdig, da faar Bagværket ikke den ønskede Let-
hed, og Porevæggene falder sammen. Efter Nydelsen af saadant Bagværk
følger der i Reglen Fordøjelsesbesværligheder og Ildebefindende.
1286. Hvorfor kaldes Kulhydraterne (Stivelse, Gummi og Sukker)
fedtdannende Stoffer?
Fordi man har gjort den Erfaring, at rigelig Nydelse af Nærings-
midler, der indeholder meget Stivelsemel, Gummi og Sukker, fremkalder
Fedtdannelse og Korpulence. Kartofler, Ris, Melspiser, Fedtsorter
(Smør, fedt Kød), fint Hvedebrød, Sukker, 01 er paa Grund af deres Ind-
hold af Gummi de almindeligste fedtdannende Stoffer. Fysiologerne
hai nemlig paavist, at der af Mælkesyren ved Fordøjelsen bliver Smør-
syre, hvilken sidste omsætter sig til andre Fedtstoffer. Den, der
næiei det Ønske at bliv© korpulentere, kan saaledes ved sin Ernæring-
tage særlig Hensyn til de her nævnte Fødemidler; den, der derimod er
bange for at blive for tyk, maa afholde sig derfra. Den saakaldte
Banting-Kur, som undertiden foreskrives Personer, der har stor Tilbøje-
lighed til Fedtdannelse, forbyder saaledes Nydelsen afalle fedtdannende
Stoffer. Vi skal imidlertid ingenlunde anbefale denne Kur, da den