ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
480 Kemi. af Kødets Bestanddele over i denne, af hvilken der skal tilberedes Vs Pot. Deler man nu den halve Pot mellem to Personer, saa erholder hver af disse 25 Gram (x/20 ® Næringsstof). For 70 Øre Brød faar man imidlertid, som bekendt, ca. 12 TF eller 12X500 — 6000 Gram Brød. Det vil saaledes være indlysende, at Bouillon kun kan betragtes som et Nydelsesmiddel. Den ovennævnte Bouillon er imidlertid langt kraftigere end den tilberedes i de fleste Husholdninger. Enhver vil saaledes kunne danne sig et Billede af, hvilken kummerlig Mængde Næringsstoffer, der tildeles ham i en Tallerken saakaldt klar Bouillon; det mest nærende ved Bouillonen er i Reglen Tilsætningerne, som Grøntsager, Ris, Kar- tofler, Makaroni o. a. Som Regel overvurderes ogsaa Liebigs Kød- ekstrakt i høj Grad; uden de ovenfor nævnte Tilsætninger og uden en lille Tilsætning af Fedt og Salt er dens ernærende Kraft yderst ringe, og det er ogsaa gennem Forsøg fastslaaet, at man ikke kan ernære et Menneske alene ved Kødekstrakt eller Bouillon. løvrigt maa man ikke nyde Kødextrakt i ubegrænset Mængde, eftersom den da, paa Grund af sit store Indhold af Kalisalte, endog virker skadeligt. 1294. Hvad er Grunden til, at man kan leve udelukkende af vegetabilske Næringsmidler? Grunden er, at de fra Planteriget stammende Fødemidler indeholder alle de for Legemets Vækst og Trivsel nødvendige Arter af Næringsstoffer. Vi liar skælnet mellem kvælstoffrie (Stivelse, Sukker, Gummi, Fedtstoffer), kvælstofholdige eller Æggehvidestoffer (Albuminater) og mineralske Næringsmidler. Planteverdenen yder os alle disse. Melsorterne, f. Eks. Hvede-, Rug-, Byg-, Maismel, Ærte-, Lindse-, Bøunemel, Havregrød er yderst nærende; vi tilbereder deraf Rugbrød, Hvedebrød, Kager, Mel- spiser, Vælling, Makaroni o. a. og mætter os mere eller mindre hver Dag med disse Melspiser; endvidere leverer Planteriget os Stivelse, Gummi, Sukker, Fedtstoffer; fremdeles Drikke af de forskelligste Slags som Vin, 01, Brændevin, Chokolade, The og Kaffe. Vi vil af denne Opregning af vegetabilske Fødemidler kunne se, at vor Hovedernæring i Virkeligheden stammer fra Planteriget. Da nu imidlertid Dyreverdenen ligeledes staar til Raadighed til vor Ernæring, og Nydelsen af sundt Kød, Blod, dyrisk Fedt, Mælk, Smør, Ost og Æg i ingen Henseende er skadelig for vor Sundhed, saa kan det kun billiges, at Mennesket tager sine Fødemidler i første Række fra begge Riger, fra Plante- og Dyre- riget. Der er imidlertid Millioner af Tropebeboere, der udelukkende lever af Vegetabilier (Hirse- eller Dhurrabrød, Sagomel, Ris, Bananer, Dadler, Frugten af Brødfrugttræet). I Ægypten, Arabien og Saharas Oaser lever de 19/2o af Befolkningen saa godt som ene og alene af Frugten af Daddelpalmen, „Ørkenens Brød“. Ogsaa i Evropa eksisterer der Foreninger, hvis Medlemmer forpligter sig til kun at leve af Vege- tabilier; de kalder sig Vegetarianere.